Et vidnetestamente oprettes ligeledes skriftligt, hvorefter testator underskriver eller vedkender sig testamentet i tilstedeværelse af to vidner.

Vidnerne skal være fyldt 18 år og opfylde de samme habilitetskrav som testator, ligesom testamentet ikke må begunstige vidnet selv, eller personer eller organisationer, som vidnet kunne have en særlig interesse i at få begunstiget, jf. nærmere arvelovens § 64, stk. 3, nr. 2. Ligeledes må der ikke forelægge øvrige omstændigheder, der kan vække tvivl om vidnets habilitet, jf. arvelovens § 64, stk. 3, nr. 3.