Ægtefæller (og tredjemand) kan fravige udgangspunktet om formuefællesskab ved at indgå en aftale om særeje.

Særeje indebærer, at et aktiv ikke indgår i formuefællesskabet ved ægteskabets indgåelse. Det medfører, at der f.eks. ved skilsmisse ikke sker en fuldstændig ligedeling, idet særeje holdes uden for formuefællesskabet. En ægtefælle skal derfor ikke dele sit særeje med den anden ægtefælle ved skilsmisse, separation eller død.

Særeje skal aftales ved ægtepagt, hvor ægtefællerne har mulighed for at gøre sine egne aktiver til særeje.

Det er muligt at aftale flere forskellige former for særeje, jf. lov om ægtefællers økonomiske forholds (ÆFL) § 12, der oplister de forskellige former. ÆFL § 12's oplistning er udtømmende, hvilket betyder, at der kun kan aftales de former for særeje, som er oplistet i bestemmelsen. 

F.eks.: udgangspunktet er, at der er formuefællesskab. En ægtefælle ejer en virksomhed ved ægteskabets indgåelse, hvorfor virksomheden (eller værdien heraf) skal deles med den anden ægtefælle ved f.eks. skilsmisse. Har ægtefællerne aftalt, at virksomheden er særeje, medfører det, at virksomheden ikke indgår i bodelingen ved skilsmisse. Den ægtefælle, der ejede virksomheden ved ægteskabets indgåelse, ejer således fortsat virksomheden fuldt ud ved skilsmisse.