Rentefiksering er i dag muligt efter ligningslovens § 2. Ved rentefikseringsdommen (TfS 1998, 199 H) blev fastslået, at skattemyndighederne ikke havde hjemmel til at beskatte en fikseret renteindtægt. Denne retstilstand fandtes ikke at være hensigtsmæssigt, hvorfor ligningslovens § 2 blev indført. Denne bestemmelse indebærer nu, at der ikke kan indgås aftaler mellem interesseforbundne fysiske eller juridiske personer på vilkår, der ikke er overensstemmende med, hvad der kunne været opnået mellem uafhængige parter. Interesseforbundne parter kan således ikke længere indgå aftale om, at der f.eks. ydes et rentefrit lån fra et selskab til dets hovedaktionær. I sådanne tilfælde har skattemyndighederne nu hjemmel til at fiksere en renteindtægt for selskabet, som kan beskattes.