Ved processuel partsevne forstås evnen til at være en part i en retssag (som sagsøger eller sagsøgte). Har en person partsevne, tilkommer alle de rettigheder og pligter, som er knyttet til partsstatussen, også denne person. Dette er eksempelvis retten til at nedlægge påstande, fremsætte anbringender og beviser samt at appellere retsafgørelser, men det medfører også mulighed for at blive mødt med retskrav ved domstolene eller en voldgiftsret. Partsevne kaldes også for partshabilitet.

Retsplejelovens § 255 siger ikke noget om de kriterier, der skal være opfyldt, før nogen kan optræde som sagsøger i en sag ved domstolene. Det har i dansk procesret traditionelt været overladt til domstolene at udpege de momenter, der er relevante for bedømmelsen af en sagsøgers søgsmålskompetence. Udgangspunktet er, at alle personer - både fysiske og juridiske - har partsevne. For fysiske personer gælder dette uagtet, at personen er umyndig, og for juridiske personer gælder dette, uanset hæftelsesforhold og uanset om der er tale om et selskab eller forening. For juridiske personer gælder der dog en række undtagelser.

For det første har ikke-erhvervsdrivende foreninger ikke partsevne, såfremt de har en for løs struktur uden faste organer, jf. U.1976.1010 Ø (Christiania-dommen), og/eller ikke har nogen organer, som kendeligt og utvivlsomt kan handle på foreningens vegne udadtil, jf. U.1996.984 Ø (Hells Angels-dommen). For en gennemgang af sidstnævnte, se under afsnittet "Domskommentarer". Alle juridiske personer, herunder foreninger, vil dog altid have partsevne i sager om, hvorvidt personen har partsevne.

For det andet gælder der en undtagelse for kapitalselskaber, som endnu ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens systemer, medmindre der er tale om sager om tegning af anparter eller aktier i henhold til selskabslovens § 41.

For det tredje har foreninger med begrænset ansvar ikke partsevne, såfremt foreningen alene er stiftet med det formål at begrænse deltagernes hæftelse for sagsomkostninger, jf. U.2000.1575 H, medmindre foreningen stiller passende sikkerhed for sagens omkostninger, jf. U.2017.2439 H.

Derudover har offentlige myndigheder også partsevne.

Sager kan ikke anlægges af eller mod en person, som ikke har partsevne. Sådanne stævninger afvises af domstolene. Derudover kan retssager ikke anlægges mod kongehuset, jf. grundlovens § 13, eller diplomater mv., som er tillagt eksterritorialitetsret.