Processkrifter udgør en samlebetegnelse for de skriftlige dokumenter, som parterne i en civil sag udveksler som led i sagens forberedelse.

Processkrifter, der ikke er bundet til særlige spørgsmål, kan betegnes generelle processkrifter. Det formålsbestemte processkrift er rettet mod bestemte spørgsmål. Retten kan f.eks. have formuleret fristen for et processkrift efter retsplejelovens § 355, stk. 2.

Hvis en part ikke indleverer et processkrift rettidigt, har det præklusionsvirkning, jf. retsplejelovens § 358, stk. 4. Om det pågældende spørgsmål, kan der således kun fremsættes nye påstande, anbringender eller beviser efter fremgangsmåden i retsplejelovens § 358, stk. 1. Parten vil således være afskåret fra at kommentere skønserklæringen og anmode om et supplerende syn og skøn, medmindre retten tillader dette, jf. retsplejelovens § 358, stk. 6 og 7.

En mindre fristoverskridelse får antageligt ikke nogen betydning, hvis tidsplanen omfatter en mulighed for supplerende syn og skøn. I så fald kan det supplerende syn og skøn gennemføres uden at udsætte hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens §§ 358, stk. 6, nr. 2 og 358, stk. 7. Hvis retten konkret har tilkendegivet en sådan mulighed, kan fristoverskridelsen i stedet medføre udeblivelsesvirkning, jf. retsplejelovens § 360, stk. 5. Det kan diskuteres, hvorvidt retten i et sådant tilfælde bør tilkendegive udeblivelsesvirkning, da præklusionsvirkning er tænkt som den primære sanktion.