Den positive foreningsfrihed vedrører friheden til at melde sig ind i en forening. I Danmark fastsætter grundlovens § 78, at man har ret til at danne eller melde sig ind i en forening. Derimod beskytter grundlovens § 78 ikke den negative foreningsfrihed - retten til at stå uden for en bestemt forening.
EMRK artikel 11 beskytter retten til at stå uden for en bestemt forening. Det vil sige, at man som udgangspunkt har ret til ikke at melde sig ind i en forening. Beskyttelsen er dog ikke absolut, idet en privat medlemspligt kan være lovlig. Dette gælder f.eks. medlemskab af en grundejerforening. Den negative foreningsfrihed kan bl.a. være relevant på arbejdspladser, hvor det tidligere er blevet afgjort, at en ansat har ret til ikke at melde sig ind i bestemt fagforening. I dansk ret befinder EMRK sig lige under grundloven, men over almindelig lov i den retlige trinfølge. Dette følger af forrangsprincippet, der gælder ved EU-retsakter, der er umiddelbart anvendelige og har direkte virkning.