Negotiorum gestio, som betyder uanmodet forretningsførelse, er et udtryk for, at A varetager B´s anliggender, uden at dette er aftalt mellem A og B.

En handling, der ellers ville være strafbar, kan blive straffri, når den er foretaget i den persons interesse, som berøres af den strafbare handling. Dette kræver dog, at varetagelsen er nødvendig for at afværge formuetab eller andre retstab for den pågældende person, og at denne selv er forhindret i at varetage sine egne interesser.

F.eks. hvis A uretmæssigt åbner B´s brev, bryder ind i B´s lejlighed eller anvender B´s bil for at forhindre formuetab eller retstab hos B.