A køber bøger af B til en værdi af kr. 10.000. A skylder således B kr. 10.000. F.eks. kan B købe glas af A til en værdi af kr. 5.000. eller låne kr. 5.000 af A. I begge disse tilfælde skylder B kr. 5.000 til A. I sådanne tilfælde vil det være mest naturligt, at A og B foretager modregning, således at A kun skal betale kr. 5.000 (kr. 10.000 - kr. 5.000) til B. Begge parter kan ensidigt beslutte at foretage modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Dette kaldes tvungen modregning. Der kan endvidere ske modregning, hvis det er aftalt, følger af branchekutyme eller er reguleret ved lov. Erklæring om modregning har tilbagevirkende kraft, hvilket vil sige, at spørgsmålet, om, hvorvidt der kan foretages modregning, afgøres på det tidspunkt, hvor fordringen var udjævnelige og forfaldne, jf. UFR 1945.1064 H. Ved modregning ophører parternes mellemværende helt eller delvist, idet parterne henholdsvist frigøres fra deres gæld helt eller delvist, henholdsvis helt eller delvist bliver fyldestgjort for deres tilgodehavende. Modregning kan anvendes på pengefordringer, samt andre fordringer. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før der kan ske modregning.

Modregneren: den person der vil modregne / Hovedmanden: den person modregneren vil modregne over for.

Modfordringen: modregnerens tilgodehavende / Hovedfordringen: hovedmandens tilgodehavende. 

Betingelsernes definition

-      Udjævnelige fordringer:

For det første betyder dette, at hovedfordringen og modfordringen efter deres art skal kunne udligne/opfylde hinanden. Pengekrav vil som oftest være udjævnelige (bemærk her, at der ikke kan ske modregning i øremærkede beløb, f.eks. en børneopsparing eller andet beløb der er øremærket et bestemt formål). Denne betingelse betyder, at hvis A skylder B kr. 300, kan A ikke vælge at indfri denne gæld ved at give B kartofler til en værdi af kr. 300. Modregningen skal i sådan tilfælde ske ved en anden pengefordring. Modregning kan ske, selv om fordringerne ikke er lige store, i det omfang fordringerne er delelig, hvilket pengefordringer altid vil være.

-      Afviklingsmodne fordringer:

Modregneren kan ikke modregne over for hovedmanden, før fordringens frigørelsestid er indtrådt, og omvendt kan hovedmanden ikke modregne, før hans fordring er forfaldet til betaling.

-      Gensidige fordringer:

Gensidighed betyder, at der som udgangspunkt alene kan ske modregning, hvis den ene part er debitor efter den ene fordring og kreditor efter den anden fordring.

-      Retskraftige modfordringer:

Modregnerens fordring skal være retskraftig, hvilket vil sige, at hovedmanden skal være retlig forpligtet til at opfylde fordringen. Hovedmanden er f.eks. ikke retlig forpligtet, hvis modregners krav er forældet, hvis der alene er tale om en moralsk forpligtelse, eller hvis aftalen er i strid med loven.

-      Omtvistede fordringer:

Det er et krav, at modkravet har en tilstrækkelig klarhed, eller at der foreligger nogenlunde sikkerhed for, at modregner har et krav, der kan gennemføres over for hovedmanden.

-      Modregnerens erklæringsafgivelse:

Det er en betingelse for tvungen modregning, at der afgives en modregningserklæring over for hovedmanden. Dette gælder for ikke-konnekse fordringer, samt principielt for konnekse fordringer. I forhold til konnekse krav må det dog bemærkes, at når modregningserklæringen er afgivet, har modregningen tilbagevirkende kraft.

Det må bemærkes, at visse forhold kan begrænse eller udvide adgangen til modregning. Ved konnekse fordringer er adgangen til modregning udvidet, idet kravene om retskraftighed og gensidighed ikke fastholdes fuldt ud. Konnekse fordringer vil sige fordringer, der udspringer fra samme retsforhold.