Et handelskøb er et køb, som indgås mellem handlende i eller for deres bedrift, jf. købelovens § 4, stk. 1.

Begrebet handlende er defineret i købelovens § 4, stk. 2, som indeholder en opregning af en række erhverv, hvis udøvere anses for handlende. Det følger også af købelovens § 4, stk. 2, at enhver, der gør sig til bedrift at afhænde dertil indkøbte varer, anses som handlende. Det er herved en forudsætning, at virksomhedens drift er baseret på afhændelse af dertil indkøbte varer, hvorfor landbrug og liberale erhverv ikke konstituterer handelskøb. Der stilles dog ikke altid betingelse om, at anvendelsen af det indkøbte sker med videresalg for øje, hvilket f.eks. gør sig gældende ved indkøb af inventar, når blot parterne er ''handlende''.

For at købet kan anses som et handelskøb, er det ligeledes en betingelse, at købet indgår eller for den handlendes bedrift, hvormed købet ikke må være sket i privat øjemed.