Det fremgår af forarbejderne til gældsbrevsloven, at der ved gældsbrev skal forstås "en skriftlig Erklæring, der hjemler en i Hovedsagen ubetinget, ensidig Fordring paa et Pengebeløb." Gældsbrevsloven finder alene anvendelse på fordringer, der opfylder denne definition. Forarbejderne angiver dog, at loven i vidt omfang er en lovfæstelse af almindelig obligationsretlige principper, hvorfor det antages, at den del af loven der omhandler simple gældsbreve findes analog anvendelse på simple fordringer. Reglerne om negotiable gældsbreve finder alene anvendelse på fordringer, der opfylder definitionen ovenfor. Begrebet gældsbreve er derfor i praksis alene vigtigt at fastsætte i forhold til negotiable gældsbreve. Reglerne for omsættelighed af et gældsbrev afhænger af, om der er tale om et simpelt eller negotiabelt gældsbrev. Det er lettere at omsætte et negotiabelt gældsbrev, men det må bemærkes, at et sådant kan forringe debitors retsstilling, hvorfor debitor skal medvirke til stiftelsen af et negotiabelt gældsbrev.

Simple fordringer: En simpel fordring er et krav på at modtage noget fra en anden. Kan omhandle krav på penge eller en ydelse.

Simple gældsbreve: Et simpelt gældsbrev er en simpel fordring, der opfylder kravene til at være et gældsbrev i gældsbrevsloven § 11, stk. 2. 

Negotiable gældsbreve: Et negotiabelt gældsbrevs stiftelse reguleres ud fra gældsbrevsloven § 11, stk. 2, der udtømmende opregner, hvad der er negotiable gældsbreve. Hvis ikke en fordring lever op til kravene i gældsbrevsloven § 11, stk. 2 er der tale om en simpel fordring.