Gældsanering er, hvor skyldner får eftergivet eller nedsat en håbløs stor gæld.

Det er kun fysiske personer, der kan opnå gældsanering. Gældsanering forudsætter, at skyldner ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine forpligtelser, samt at gældsaneringen medfører varig forbedring af skyldners økonomiske forhold, jf. konkurslovens § 197, stk. 1. Dertil forudsætter skifterettens afgørelse om gældsanering, at betingelserne i konkurslovens § 197, stk. 2, er opfyldt.