Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køber hovedsaglig handler uden for sit erhverv, jf. købelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt.

Der foreligger også et forbrugerkøb, ved køb fra en ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælger af en erhvervsdrivende, jf. købelovens § 4 a, stk. 2.

Ved vurderingen af, om der foreligger et forbrugerkøb, lægges der vægt på formålet med købet og arten af det købte: skal det anvendes i privat øjemed, eller skal det købte anvendes til anvendelse i eller for en erhvervsvirksomhed?

Enhver der driver selvstændig, privat erhvervsvirksomhed, anses som erhvervsdrivende. Idrætsforeninger, spejdere og andre foreninger der udelukkende har et ikke-økonomisk formål, samt foreninger eller sammenslutninger hvis formål udelukkende er velgørende almennyttigt, politisk eller religøst, falder uden for begrebet erhvervsdrivende. Dette gælder dog kun, såfremt der ikke i drives en egentlig produktions- eller salgsvirksomhed, som må ligestilles med en almindelig erhvervsvirksomhed. I det tilfælde, hvor køber er erhvervsdrivende, og det købte alene skal anvendes til privat brug, er der ikke tale om et forbrugerkøb, jf. U.1996.186 Ø.

Det er en betingelse for at statuere forbrugerkøb, at aftalen er indgået som led i den erhvervsdrivendes erhverv. En forbrugeraftale er dermed indgået, når sælger hovedsageligt handler inden for sit erhverv, men indholdet af den konkrete aftale kan medføre, at der ikke er tale om et forbrugerkøb alligevel. En erhvervsdrivende vil således blive betragtet som en privat person, såfremt den konkrete aftale falder uden for vedkommendes almindelige erhvervsvirksomhed.