Ved helt eller delvist ophør af en tinglyst panteret opstår der en ledig plads i prioritetsordenen - bedre kendt som ejerpant. Det er alene pantsætteren, der kan råde over ejerpant, jf. tinglysningslovens § 40 stk. 1.

Ejerpant er ikke i sig selv en panteret, men ejerpant reserverer en plads i prioritetsordenen, som ejer på et senere tidspunkt kan benytte til at indsætte en panteret, således at den får prioritet forud for efterstående tinglyste panterettigheder.

Såfremt en pantsætter har aftalt oprykningsret, jf. tinglysningslovens § 40, stk. 3, rykker efterstående panthavere op i takt med, at den foranstående panthæftelse afdrages. En aftale om oprykningsret bevirker således, at princippet om faste pladser fraviges, hvorved der ikke opstår ejerpant. Det er dog værd at bemærke, at der til trods for en aftale om oprykningsret kan opstå ejerpant, såfremt der afdrages ekstraordinært på den foranstående panthæftelse.[1]

[1]                Mortensen, Peter: Sikkerhed i fast ejendom, 2. udgave, 2014, s. 195