Ved edition forstås en pligt for en part eller tredjemand til at fremlægge dokumenter eller andre bevismidler, som er af betydning for sagen, og som den pågældende part eller tredjemand er i besiddelse af. Parternes editionspligt er reguleret i retsplejelovens § 298, imens tredjemands editionspligt er reguleret i retsplejelovens § 299.

I begge tilfælde forudsætter editionspligten en begæring fra den anden part. Der gælder ingen formkrav til begæringen, jf. U.2006.3238 Ø, men der gælder en række betingelser for indholdet af og processen i forbindelse med begæringen, hvilket er reguleret i retsplejelovens § 300.

Det følger af retsplejelovens § 300, stk. 1, at den begærende part skal angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne. Denne betingelse er også beskrevet som et krav om konkretisering af det materiale, som ønskes tilvejebragt. Af samme bestemmelser følger det, at den begærende part skal angive de grunde, hvorpå parten støtter, at modparten eller tredjemand er i besiddelse af dokumenterne. Derudover gælder der også et mere generelt krav om, at den begærende part sandsynliggør, at materialet har betydning for de kendsgerninger, der skal bevises, jf. retsplejelovens § 341.

Både partsedition og tredjemandsedition er begrænset af reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 om vidneudelukkelse og -fritagelse. Det vil sige, at materiale, som er omfattet af førnævnte regler, ikke kan være omfattet af editionspålægget.

Anmodning om editionspålæg sker på begæring, jf. retsplejelovens § 298, stk. 1 eller § 299, stk. 1, som typisk fremsættes i et processkrift. Det sker ofte i forbindelse med processuelle provokationer, hvorefter retten bedes om at pålægge parten en pligt til at fremlægge dokumenterne, såfremt parten ikke frivilligt gør dette som svar på provokationen. Derefter skal retten give modparten lejlighed til at udtale sig herom, inden den træffer sin afgørelse, jf. retsplejelovens § 300, stk. 2. Retten kan i sin afgørelse afvise anmodningen eller imødekomme anmodningen helt eller delvist.

Retsvirkningen af ikke at efterkomme et editionspålæg er ved partsedition processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, jf. § 298, stk. 2, og ved tredjemandsedition kan der tillægges de sanktioner, som følger af retsplejelovens § 178 om vidnepligt, jf. retsplejelovens § 299, stk. 2. Såfremt der er tale om tredjemandsedition, kan tredjemand kræve forudbetaling eller sikkerhedsstillelse, hvis editionspålægget er forbundet med udgifter for denne, jf. retsplejelovens § 300, stk. 3.