Domstolens begrundelsesgrundlag omhandler det grundlag eller den målestok, som domstolene anvender, når de skal tage stilling til, om en forvaltningsafgørelse er acceptabel eller uacceptabel, og er derved en den af realitetsprøvelsen. Der tages udgangspunkt i elementerne, som indgår i forvaltningsafgørelsen, herunder både jus og faktum.

Domstolens bedømmelsesgrundlag omfatter gældende ret, og domstolene prøver derfor forvaltningens retsanvendelse. Domstolens begrundelsesgrundlag omfatter dog normalt ikke forvaltningens skøn.