Vidnefritagelse - U 2005.3053 Ø

Resumé: 

Parkeringsselskabet, P, anmodede om isoleret bevisoptagelse ved indkaldelse af bilejer, B, og dennes hustru, H, som vidner om, hvem der havde ført bilen ved en afgiftspligtig parkering. Højesteret fritog begge for at afgive forklaring. H kunne ikke pålægges vidnepligt, da hun potentielt ville blive part i en efterfølgende civil sag, hvilket ville gøre hendes partsbeføjelser illusoriske. B var ligeledes fritaget, da hans forklaring sandsynligvis ville kunne medføre, at en af hans nærmeste blev part i en sådan sag, og han under selve sagen ville kunne påberåbe sig vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 171, stk. 1.

Eksamensrelevans:

Hovedreglen i dansk ret er, at et vidne har pligt til at afgive forklaring for retten, jf. RPL § 168, stk. 1. Der gælder imidlertid en række undtagelser til denne hovedregel, herunder vidnefritagelsesreglen i RPL § 171.

Dommen er et eksempel på anvendelse af vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 171, stk. 1. I nærværende sag blev en bilejer fritaget fra at vidne om, hvem der havde foretaget en afgiftspligtig parkering i dennes bil. Retten begrundede dette med, at det var sandsynligt, at bilejerens vidneforklaring ville føre til, at en af hans nærmeste kunne blive part i en senere sag om betaling af parkeringsafgiften. På den baggrund kunne bilejeren fritages fra at vidne. På samme måde blev hustruen fritaget fra at vidne med henvisning til, at hun potentielt ville blive part i en efterfølgende civil sag, hvilket ville gøre hendes partsbeføjelser illusoriske.