Ulovhjemlet opsættende virkning – U 1994.823 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret 

den 24. august 1994, 5 dommere. 

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Opsættende virkning

Fakta 

Sagsøger i sagen producerede gipsplader og solgte dem ved aftaler med forskellige rabat- og bonusvilkår. Konkurrencerådet ønskede at disse aftaler skulle indberettes og ville i den forbindelse ikke fritage vilkårene fra aktindsigt. I den følgende sag ønskede sagsøger, at afgørelsen om indberetning blev tilllagt opsættende virkning, selv om der ikke var nævnt mulighed for dette i loven. Højesteret fandt, at opsættende virkning i visse tilfælde kan komme på tale på trods af, at det ikke fremgår direkte af loven. Højesteret fandt dog, at der i det konkrete tilfælde ikke var grundlag for at tillægge afgørelsen opsættende virkning.

Eksamensrelevans:

Når et søgsmål tillægges opsættende (suspensiv) virkning, har det den konsekvens, at indholdet af f.eks. den afgørelse, der er genstand for søgsmålet, ikke tilægges retsvirkning, før der er taget endelig stilling til afgørelsen ved rekursinstansen. Man kan altså "udsætte" konsekvensen af en afgørelse ved at nedlægge påstand om opsættende virkning.

Af grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at anlæggelse af søgsmål vedrørende en forvaltningsafgørelse ikke automatisk medfører, at retsvirkningerne udsættes. Som denne bestemmelse er formuleret, udelukker den dog ikke, at der i de enkelte love kan fastsættes en mulighed for at tillægge et søgsmål opsættende virkning.

Som denne sag illustrerer, kan domstolene desuden tillægge et søgsmål opsættende virkning uden, at der er hjemmel til dette i den lov, der regulerer den specifikke sagstype. Af Højesterets bemærkninger i sagen fremgår det, hvilke momenter der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om der i det konkrete tilfælde kan blive tale om opsættende virkning:

1. Om der er rimelig grund til at antage, at resultatet vil føre til ugyldighed.
2. Den form for skade og omfanget af skaden, der påføres sagsøger.
3. Forvaltningens interesse i, at dens afgørelser har effektiv virkning (at retsvirkningen ikke udsættes).   

Til Eksamen

Sagen kan bruges til at illustrere den vurdering, der foretages, når det skal besluttes, om en afgørelse skal tillægges opsættende virkning ved søgsmål. Man kan altså bruge Højesterets vurdering til at udlede de kriterier, der skal tillægges vægt.

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"Sagen U 1994.823 H illustrerer, at en afgørelse i visse tilfælde kan tillægges opsættende virkning på trods af, at der ikke udtrykkeligt er åbnet mulighed for dette i den for afgørelsen relevante lovgivning. Ved vurderingen af, om søgsmålet skulle tillægges opsættende virkning, lagde Højesteret vægt på den effektive håndhævelse af reglerne, samt det tab, som sagsøgeren ville lide, ved ikke at få tillagt opsættende virkning. Et yderligere moment i vurderingen var, hvor sandsynligt det forekom, at sagen vil ende med afgørelsens ugyldighed. I den konkrete sag fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for opsættende virkning."