Trafikknudepunktet – U 1995.495/2 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 28. marts 1995, 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Manglende hjemmel, legalitetsprincippet, foreningers søgsmålsret

Fakta

Sagen omhandler ansøgninger om tilladelse til udvidede åbningstider. En række tankstationer (servicestationer og minimarkeder) ønskede at holde åbent længere, end det ellers var tilladt og søgte om tilladelse til dette hos kommunen. Efter lov om butikstid var en betingelse for denne tilladelse, at der skulle være tale om "større trafikknudepunkter". Dette var en vag bestemmelse, og udtrykket var ikke konkretiseret. Kommunen gav tilladelse til ansøgerne, men HK anlagde senere sag mod kommunen med påstand om, at kommunen tilpligtedes at anerkende, at tilladelserne var ugydlige, subsidiært ulovlige, da HK ikke mente, at kommunen havde haft hjemmel til at give disse tilladelser. Hverken landsretten eller Højesteret fandt, at kommunen havde haft den fornødne hjemmel, da de havde anlagt en for bred fortolkning af begrebet "større trafikknudepunkter", som de omhandlede tankstationer ikke kunne være omfattet af. 

Eksamensrelevans

Manglende hjemmel

Hjemmelsmangler er som udgangspunkt generelt væsentlige og medfører dermed ugyldighed, hvis ikke der foreligger tertiære momenter (se Læbælte-sagen - U 19887.640 H, som også er gennemgået her i LearningLaw). Som det ses i denne sag, foretager domstolene ikke en væsentlighedsvurdering, når der er tale om en hjemmelsmangel. I denne sag havde forvaltningen ikke den nødvendige hjemmel, da den havde fortolket begrebet "større trafikknudepunkt" for bredt. Dette var i strid med legalitetsprincippet, som indebærer, at forvaltningen skal have hjemmel til de afgørelser, som den træffer. Hvor strengt hjemmelskravet er, afgøres af den bestemmelse, der er tale om. Er bestemmelsen "vag og elastisk", som den var i dette tilfælde (udtrykket "større trafikknudepunkt" var ikke nærmere defineret), har myndigheden et vist spillerum. I denne sag gik kommunen dog for langt ved sin fortolkning og havde dermed truffet en afgørelse uden hjemmel.

Foreningers søgsmålsret

Sagen er også et eksempel på en udvikling, der går i retning af, at foreninger i stigende grad har adgang til at lægge sag an uden fuldmagt fra medlemmer.

Til Eksamen

Sagen er et godt eksempel på, at hjemmelsmangler er generelt væsentlige, og at de dermed som udgangspunkt altid vil føre til ugyldighed (med mindre der foreligger tertiære momenter).

Sagen kan desuden bruges i spørgsmål vedrørende foreningers adgang til at agere sagsøger.

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"Et tydeligt eksempel på, at hjemmelsmangler som udgangspunkt medfører ugyldighed, ses i sagen U 1995.495/2 H, hvor der var truffet afgørelser angående tilladelse til udvidede åbningstider uden den fornødne hjemmel. Da der var tale om en vag og elastisk bestemmelse, var kommunen tillagt et vist skøn ved afgørelsen. Dog fandt både landsretten og Højesteret, at kommunen var gået over grænsen for, hvad der kunne indfortolkes i bestemmelsen. Afgørelsen savnede derfor hjemmel."