Tjenestemandsansat brandmand i Københavns Brandvæsen – U 1990.601 H
Resumé
Dom afsagt af:
Højesteret
Dissens:
7 - 4
Tema:
Tilsynsmyndighedernes beføjelser i personalesager
Fakta:
Denne sag omhandlede en tvist om, hvorvidt Indenrigsministeriet havde haft beføjelse til at annullere Københavns Borgerrepræsentations beslutning om afskedigelse af en brandmand.
Københavns Kommune anlagde sagen med påstand om, at Indenrigsministeriet ikke havde haft grundlag for at sætte Borgerrepræsentationens beslutning ud af kraft, da der ikke forelå et lovbrud af en sådan klarhed, at Indenrigsministeriet kunne skride ind i medfør af § 48, stk. 1, i den dagældende lov om Københavns Kommunes styrelse.
I Østre Landsret fremførte Københavns Kommune, at beslutningen om afskedigelse var begrundet i hensynet til en forsvarlig forvaltning. Indenrigsministeriet fremførte, at det var brandmandens udmeldelse af den faglige organisation for brandmænd, der udgjorde den reelle årsag til beslutningen om afskedigelse, og Indenrigsministeriet mente derfor, at beslutningen om afskedigelse utvivlsomt var ulovlig.
Østre Landsret fandt det ikke godtgjort, at den overvejende reelle begrundelse for beslutningen om afskedigelse af brandmanden ikke var hans udmeldelse af den faglige organisation. Landsretten fandt derefter, at Indenrigsministeriet havde haft det fornødne hjemmelsgrundlag til at annullere Borgerrepræsentationens beslutning.
Højesterets flertal fandt modsat Østre Landsret, at beslutningen om afskedigelse var begrundet med, at hensynet til forsvarlig forvaltning bevirkede, at kommunen ikke kunne være forpligtet til i en uvis fremtid at aflønne brandmanden uden mulighed for at beskæftige ham.
Højesterets flertal fandt derfor, at Indenrigsministeriet ikke havde haft det fornødne klare grundlag til at annullere Borgerrepræsentationens beslutning og dermed afskære parterne fra i en retssag at få prøvet, om grundlaget for afskedigelsen var retsstridigt.
Højesterets mindretal tiltrådte imidlertid landsrettens begrundelse, hvorfor de stemte for en stadfæstelse af landsrettens dom.
En dommer stemte med flertallet, men anførte, at af hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning var det udelukket at bruge annullationsbeføjelserne på en måde, der påfører en kommune åbenbart urimelige økonomiske byrder.
Eksamensrelevans:
Dommen viser, at kommunale tilsynsmyndigheder alene kan gribe ind, hvis der er sket en ulovlighed af en vis klarhed. I den forbindelse er kommunale tilsynsmyndigheders reaktionsmuligheder for at bringe en kommunal ulovlighed til ophør suspension, annullation eller tvangsbøder, jf. kommunestyrelseslovens §§ 50-51.
Det skal dog bemærkes, at i personalesager kan de kommunale tilsynsmyndigheder ikke tage stilling til kommunale forpligtelser, der hviler på kollektiv overenskomst, aftaler eller individuelle ansættelsesaftaler. Tilsynsmyndighederne kan alene bedømme, om offentligretlige krav er overholdt.
Kravene til med hvilken klarhed en kommunal ulovlighed skal foreligge, for at afgørelsen kan tilsidesættes, varierer i forhold til, hvilke beføjelser tilsynsmyndigheden vil anvende på afgørelsen.
Ved suspension er det antaget, at der ikke kræves en klar ulovlighed, men alene at der foreligger en rimelig grad af sandsynlighed for, at tilsynsmyndighedens undersøgelse af sagen vil føre til en konstatering af en ulovlighed, der vil kunne medføre annullation.
Anvendelse af annullation og tvangsbøder forudsætter, at der er tale om en klar ulovlighed, det vil sige at der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse ikke er tvivl om, at der foreligger en ulovlighed.
Hvis den kommunale ulovlighed er bragt til udførelse, gælder desuden, at betingelserne i kommunestyrelseslovens § 50 a, stk. 1, nr. 1-3 skal være opfyldt, for at der kan ske suspension eller annullation.
Til Eksamen
Til eksamen kan dommen bruges som illustration af, hvordan domstolene i flere instanser har prøvet, hvorvidt tilsynsmyndigheden (Indenrigsministeriet) havde det fornødne klare grundlag til at foretage en annullation.
Dommen udgør et eksempel på et tilfælde, hvor Højesteret fandt, at en annullation var ugyldig.