Tilbagekaldelse af tilladelse til godstransport – U 1980.127 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

4 -1

Tema: 

Domstolsprøvelse - prøvelsesintensitet

Fakta

Sagen drejede sig om, at Vejtransportrådet tilbagekaldte en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, som en vognmand og hans hustru forinden havde opnået.

Vejtransportrådet begrundede tilbagekaldelsen med, at det på baggrund af en samlet bedømmelse måtte antages, at vognmanden og hans hustru ikke ville drive virksomhed på en forsvarlig måde fremadrettet.

Rådet lagde ved sin afgørelse vægt på den måde, virksomheden var blevet drevet, herunder omfanget af idømte straffe for overtrædelser af færdselslovgivningen. Vognmanden var således blevet idømt eller havde vedtaget bøder i sager om blandt andet kørsel med overlæs, kørsel med mangelfulde køretøjer samt overtrædelser af bestemmelser angående mærkning på køretøjet.

Under behandlingen af sagen i Vestre Landsret gjorde Vejtransportrådet gældende, at domstolene ikke materielt har en videre prøvelsesadgang, end det er tilfældet ved prøvelse i henhold til grundlovens § 63.

Vestre Landsret fastslog imidlertid, at domstolene har kompetence til at foretage en fuldstændig prøvelse af, hvorvidt Vejtransportrådet burde have inddraget tilladelsen. Domstolenes kompetence er således ikke indskrænket til alene at efterprøve, om Vejtransportrådets afgørelse ligger inden for grænserne af det skøn, som loven hjemler.

Herefter fandt Vestre Landsret dog, at tilbagekaldelsen af tilladelsen skulle opretholdes, i kraft af at der forelå mange og grove overtrædelser af færdselsloven, og at det med føje måtte antages, at vognmanden og hans hustru ikke fremtidigt ville drive virksomheden på en forsvarlig måde.

Højesterets flertal valgte at stadfæste landsrettens dom og henviste til landsrettens begrundelse.

Én dissentierende dommer stemte for at begrænse tilbagekaldelsen af tilladelsen til fem år, men dommeren var i øvrigt enig med flertallet.   

Eksamensrelevans

Dommen er relevant i forhold til diskussionen om domstolenes prøvelseskompetence, det vil sige spørgsmålet om, hvilke elementer af en forvaltningsafgørelse domstolene kan prøve, samt hvor dybdegående domstolene kan tage stilling til de enkelte elementer.

I den juridiske litteratur er det antaget, at domstolene vil foretage en mere indgående prøvelse, når forvaltningen anvender regler, der omhandler borgernes "vandel" for at opnå en tilladelse til at drive en bestemt erhvervsmæssig virksomhed. Dommen udgør et eksempel herpå.   

Til Eksamen

Til eksamen kan denne dom anvendes som et eksempel på, at domstolene i visse tilfælde foretager en intensiv prøvelse af både afvejningsspørgsmålet og spørgsmål vedrørende den konkrete subsumption i sagen.