Swane-dommen II - Vindikation ved tyveri ved særlig udvist uforsigtighed - U 1972.746 H

Resumé

Sønnen til en kunstmaler havde fra denne stjålet et stort antal malerier, og af disse havde han solgt op til flere til en kunsthandler. Tyverierne var sket op til flere gange, men på trods af at faderen havde viden herom, havde sønnen stadig adgang til malerierne, selv når faderen ikke var til stede. På trods af tyverierne, havde sønnen også flere gange på faderens vegne medbragt malerier fra udlandet til Danmark, afleveret malerier til kunsthandlere og modtaget betaling herfor på vegne af faderen. Højesterets flertal fandt på denne baggrund, at faderen ikke kunne vindicere malerierne efter DL 6-17-5 fra kunsthandleren, som ikke kunne antages at have haft mistanke om, at de omhandlede malerier var stjålne. Højesteret henviste desuden til, at omstændighederne havde givet grundlag for at tro, at sønnen var berettiget til i et vist omfang at optræde på faderens vegne.      

Eksamensrelevans

Dommen er en del af de såkaldte Swane-domme (U 1970.922 Ø, denne dom og U 1975.381/2 H), som behandler grænsen mellem vindikation og ekstinktion efter DL 6-17-5 ved tyveri af løsøre. Den illustrerer en undtagelse til det ellers faste udgangspunkt om, at en ejer kan vindicere stjålne genstande fra en godtroende erhverver.

I nærværende sag (den anden ud af de tre Swane-domme) anerkender Højesterets flertal ekstinktion af ejendomsretten til fordel for en godtroende kunsthandler, selvom malerierne var stjålne. Flertallet lagde vægt på, at faderen – trods tidligere tyverier – lod sønnen opretholde adgang til malerierne og endda lod ham handle på sine vegne. Dermed havde faderen ved sin handlemåde skabt en særlig legitimation, der opfyldte betingelserne for ekstinktion: besiddelse hos mellemleddet, rådighedsberøvelse og god tro hos erhververen.

Dommen er eksamensrelevant som eksempel på, hvordan en ejer gennem sin adfærd kan miste vindikationsretten, hvis det giver tredjemand (her kunsthandleren) rimelig grund til at antage, at mellemmanden har dispositionsret. Den bør ses i sammenhæng med de to øvrige Swane-domme, hvor domstolene i forskelligt omfang anerkender ekstinktion i lignende situationer.

Det er vigtigt at bemærke, at dommen blev afsagt med dissens (4-3). Mindretallet fandt, at faderen fortsat kunne vindicere, da han ikke havde udvist en sådan adfærd, der burde føre til tab af retten. De lagde også vægt på, at kunsthandleren ikke havde dokumenteret tilstrækkelig god tro, som er en af de centrale betingelser for ekstinktion.

Til eksamen er dommen relevant i opgaver om ekstinktion af stjålne genstande, legitimation gennem adfærd og god tro. Det er afgørende at kunne redegøre for betingelserne for ekstinktion og for betydningen af ejerens handlinger (eller undladelser) i vurderingen heraf.