Spilleautomaterne – U 1977.876 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Aftaleret, ugyldighed

Fakta

Da afkastet af en spilleautomat var væsentligt lavere end det af sælgeren oplyste, og da købers løfte om køb af maskinen bl.a. måtte anses for fremkaldt på baggrund af disse vildledende oplysninger, blev aftalen erklæret ugyldig på baggrund af aftalelovens § 33 eller dennes analogi.

Eksamensrelevans

Afgørelsen er særligt relevant til at belyse situationen, hvor grænseområdet mellem aftalelovens §§ 30 og 33 er i spil. Her afgøres sagen med hjemmel i § 33, da de vildledende oplysninger er af så væsentlig karakter, at afgørelsen bliver uhæderlig, men hvor situationen ikke begrunder, at der er tale om en svigagtig handling fra sælgerens side.

Hertil kan også noteres domstolenes generelle tilbageholdenhed med hensyn til anvendelse af § 30. Dette skal muligvis ses som et udslag af denne bestemmelses tætte samspil med straffelovens § 279 om bedrageri.

Aftalelovens § 33 henvises også til som "den lille generalklausul", og danner dogmatisk grundlag for en fleksibel retsanvendelse, hvor den enkelte situation konkret skal vurderes ud fra mere overordnede moralske hensyn og kriterier, der danner grundlag for en "hæderlig aftale".

Grunden til, at der ikke henvises til aftalelovens § 36 er, at denne bestemmelse først trådte i kraft efter aftalens indgåelse. I dag havde det måske været mere nærliggende at tilisidesætte aftalen som ”urimelig” i stedet for ”stridende imod almindelig hæderlighed”. 

Særligt værd at notere er i forhold til erstatningspåstanden, at sagsøgeren påstår aftalen ugyldig med henvisning til aftalelovens § 30 henholdsvis § 33 samtidig med, at der kræves positiv opfyldelsesinteresse. Det må hertil erindres, at tilkendelse af erstatning for positiv opfyldelsesinteresse, foruden de almindelige erstatningsbetingelsers opfyldelse, kræver, at der foreligger en gyldig aftale. Ved at påstå aftalen ugyldig forsvinder således grundlaget for det påståede erstatningskrav, hvorefter landsretten kommer frem til, at der ikke findes grundlag for hel eller delvis tilkendelse af erstatning efter reglerne om positiv opfyldelsesinteresse.

Til Eksamen

Afgørelsen er særligt anvendelig som reference i en argumentation vedrørende aftalelovens § 33.

Dette kan eksempelvis være i et lignende tilfælde, hvor oplysninger om forventet afkast fra den vare, der ønskes solgt, viser sig på lignende vis at være ukorrekt, og dette samtidig har haft indflydelse på købers beslutning. 

Det skal her nævnes, at dommen afgøres på baggrund af aftaleretten, og dommen skal altså ikke anvendes i en argumentation om køberetlige mangler, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 1.

Med dommen ses ligeledes samspillet mellem § 30 og § 33, og dommen vil i den forbindelse således også være nyttig reference i grænseområdet herimellem.