Søværnets opvaskemaskiner – U 2000.355 H

Dom
Højesterets dom i sag II 215/1997. Refereret af andre i U 2000.355 H.

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Fakta: 

Dommen stiller skarpt på spørgsmålet om mangler vedrørende levering af vaskemaskiner til brug for Søværnets inspektionsskibe. De pågældende vaskemaskiner fandtes at være mangelfulde, idet de lækkede vand selv i moderat sø. Allerede samme år, som leveringen af vaskemaskinerne begyndte at finde sted, begyndte Søværnet at reklamere over manglerne. Dette skete ved en række garantirapporter - den første anførte; "vandet løber fra vaskemaskinerne selv i moderat sø". Efter forfejlede afhjælpningsforsøg hævede køber over for leverandøren flere år efter den første levering. Det kom ikke køberen til skade, at han lod sælgeren forsøge at udbedre manglerne, ligesom køber ikke mistede sin hæveadgang ved retsfortabende passivitet, hvorfor reklamationen var sket rettidigt.

Eksamensrelevans: 

Denne dom er illustrerende i henhold til reglen i købelovens § 52 vedrørende købers reklamationspligt. Køber har således ikke mistet sin hæveadgang ved passivitet, idet der kontinuerligt er blevet reklameret overfor sælgeren.

Af yderligere relevans for denne dom skal nævnes den garanti, som sælgeren giver til køberen. Af rettens bemærkninger fremgår det, at i og med at sælgeren indgår aftale på køberens almindelige forretningsbetingelser afgives der en garanti om, at opvaskemaskinerne er egnede til maritimt brug. Af køberens forretningsbetingelser fremgik, at "leverandøren garanterer for ... at det leverede er egnet til det formål, hvortil det skal udnyttes, og har de rette egenskaber".

Til Eksamen

Højesteret behandler i denne dom spørgsmålet om, hvor stor betydning det har for udfaldet af mangelvurderingen, at leverandøren anses at have afgivet en garanti. Garantien anses som værende afgivet eftersom aftalen er indgået på køberens almindelige forretningsbetingelser, der netop indeholdte et krav om, at leverandøren skulle garantere for det leveredes egnethed i forhold til formålet. Underinstansen lægger vægt på, at leverandøren har været bekendt med køberens forventninger. Køberens forventninger til det købte er således et moment, der kan tale for, at køberen får medhold i en mangelbedømmelse, såfremt sælgerens ellers har kendskab til disse forventninger. Eftersom det stod udtrykkeligt skrevet i køberens almindelige forretningsbestemmelser, synes bestemtheden at være meget høj.

I en eksamenssituation er dommen desuden brugelig til bevis for, hvornår reklamation er rettidig og således også, at sælgerens forfejlede afhjælpningspligt ikke medfører, at køberen mister sin hæveadgang.