RPL § 515 - Løsøre med affektionsværdi - familiehunden - U 2010.2105 Ø

Resumé

En hundekennel havde solgt en 8 uger gammel hundehvalp til en familie, som imidlertid ikke betalte købsprisen på 7.000 kr. Kennelen anmodede herefter fogedretten om at få udlæg i den solgte hund. Skyldneren modsatte sig udlægget, og argumenterede for, at familien i løbet af det halve år, som familien havde ejet hunden, var blevet meget knyttet til hunden, og at den kun kunne indbringe 3.500 kr. ved et salg. Kennelen mente derimod, at hundens værdi var 7-10.000 kroner, og at det måtte tillægges vægt, at gælden netop udsprang af salget af hunden.

Fogedretten afviste at foretage udlæg i hunden med henvisning til retsplejelovens § 515. Bestemmelsen fastslår, at udlæg ikke kan foretages i genstande, der har en særlig betydning for skyldneren eller dennes husstand, medmindre genstandens værdi gør nægtelse af udlæg urimeligt.

Sagen blev kæret til landsretten, som udtalte, at det ikke kunne udelukkes, at familien var blevet nært knyttet til hunden, og at den således havde fået en særlig personlig betydning for husstanden. Da hundens værdi samtidig var usikker, stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse, hvorved udlæg i hunden nægtedes.

Eksamensrelevans

Kendelsen illustrerer anvendelsen af retsplejelovens § 515, hvorefter der ikke kan foretages udlæg i genstande med særlig personlig betydning for skyldneren eller dennes husstand, medmindre genstandens værdi gør nægtelse urimelig. Landsretten lagde vægt på familiens tilknytning til hunden og den usikre værdiansættelse, og afviste derfor udlæg. Sagen viser, at affektionsværdi kan beskytte aktiver mod udlæg, og at rekvirenten har bevisbyrden for, at værdien er så høj, at udlæg alligevel bør tillades.