RPL § 509 - Udlæg i iPhone 5 - U 2014.2236 V
Resumé
En sparekasse (rekvirenten, R) begærede udlæg i en brugt iPhone 5, som var ca. 1 år gammel.
Fogedretten afviste begæringen med henvisning til, at en mobiltelefon er et aktiv, der er nødvendigt til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren. Skyldners iPhone 5 er således omfattet af ”trangsbeneficiet”, jf. retsplejelovens § 509, stk. 1. R blev således nægtet at gøre udlæg i iPhonen og valgte at kære kendelsen. R anslog, at gennemsnitsprisen for en iPhone 5 var ca. 3.000 kr., og argumenterede på den baggrund for, at mobiltelefonen ikke var omfattet af trangsbeneficiet henset til dens funktion og prisklasse.
Landsretten ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på, at der blev foretaget udlæg i iPhonen, idet retten ikke anså den for omfattet af trangsbeneficiet - hverken efter retsplejelovens § 509, stk. 1 eller stk. 3. Retten fastslog, at en 1 år gammel iPhone 5 henset til dens værdi ikke kunne anses for nødvendig til opreholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod.
Eksamensrelevans
Retsplejelovens § 509, stk. 1 hjemler adgang til at undtage aktiver, som hører til det såkaldte trangsbeneficium, fra udlæg. Ifølge bestemmelsens ordlyd omfattes aktiver, der er nødvendige til opreholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skylderens og dennes hustand. Reglen udgør en undtagelse til hovedreglen i retsplejelovens § 507, stk. 1 om, at udlæg kan foretages i hele skyldnerens formue.
Trangsbeneficiet er en bred dynamisk retlig standard, som udvikler sig løbende i takt med den almindelige samfundsudvikling. Dette giver domstolene et vist spillerum.
I lyset af ovenstående har fogedrettens rationale været, at en lettere brugt iPhone 5, ikke overskred grænsen for, hvad der måtte anses for nødvendigt til opretholdelse af et beskedent hjem/en beskeden levefod. Landsretten kom imidlertid til det modsatte resultat.
En tilsvarende kendelse blev afsagt i U 2014.2268 Ø, hvor fogedretten også kom frem til, at en iPhone 5 var omfattet af trangsbeneficet, mens landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Landsrettens kendelse blev alene begrundet med, at en iPhone 5 ikke kan anses for nødvendig til opretholdelse af et beskedent hjem, jf. retsplejelovens § 509, stk. 1. Fogedretten henviste til, at en smartphone med tilhørende faciliteter som "lommecomputer" efter nutidig opfattelse og brugsmulighed ikke sjældent er en persons eneste praktisk anvendelige mulighed for kontakt til omverdenen, herunder offentlige myndigheder, som i stigende grad kun kan kontaktes digitalt.
På baggrund af de to 2014-domme må retstilstanden betragtes som værende: iPhones er ikke omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, stk. 1 og kan derfor ikke undtages fra udlæg. Dette må antages på trods af de reelle grunde, som kan anføres til fordel for det modsatte resultat, jf. fogedrettens udtalelse i U 2014.2268 Ø.
Dog skal vurderingen af, om noget er omfattet af trangsbeneficiet, fortsat foretages konkret, og det kan derfor ikke udelukkes, at en iPhone eller en anden smartphone kan blive omfattet af trangsbeneficiet efter en konkret vurdering. Således er en iPhone 12 Pro, som blev anvendt som håndværkertelefon, undtaget fra udlæg i FM 2023.41, hvor der blev lagt særligt vægt på den ødelagte skærm og telefonens beskedne værdi. Der er derfor både argumenter for og imod muligheden for at foretage udlæg i en mobiltelefon, og vurderingen afhænger meget af de konkrete omstændigheder.
Til eksamen er dommen relevant i situationer, hvor kreditor ønsker at gøre udlæg i et aktiv, som hører til skyldnerens beskedne hjem eller levefod, dvs. aktiver som skyldneren mener ikke at kunne undvære. Sådanne aktiver kan være omfattet af trangsbeneficiet, hvilket bør overvejes i opgavebesvarelsen, idet aktivet i så fald undtages fra udlæg.
Dommen kan bruges, hvis der er tale om en iPhone eller en lignende smartphone. Det afgørende må være, om aktivet tjener samme funktion. I så fald må det med afsæt i ovennævnte domme lægges til grund, at telefonen formentlig ikke vil blive omfattet af trangsbeneficiet, medmindre dens stand og beskedne værdi samt nødvendighed for skyldner taler for det.