Påhængsvognssagen (sag C-110/05)

Resumé

Sagen blev anlagt af Kommissionen med påstand om, at Italiens forbud mod at lade motorcykler trække en påhængsvogn var i strid med EU-retten. Nærmere bestemt angik sagen varernes fri bevægelighed, da lovligt fremstillede og markedsførte påhængsvogne fra andre medlemsstater ville blive nægtet adgang til det italienske marked.EU-Domstolen fandt for det første, at forbrugerne, når de ved, at det er forbudt at anvende deres motorcykel med en påhængsvogn, der er særligt fremstillet til denne, praktisk talt ingen interesse har i at købe en sådan påhængsvogn. Derfor udgjorde forbuddet en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitative indførelsesrestriktion, som skal være berettiget af objektive grunde. Det fastslås altså, at anvendelseskrav kan udgøre indgreb i varernes fri bevægelighed. Dette gælder altså, selvom det italienske forbud ikke diskriminerede påhængsvogne fra andre medlemsstater.

Italien påberåbte sig hensynet til traffiksikkerheden, hvilket ifølge praksis fra EU-Domstolen, kan berettiget en hindring for varernes fri bevægelighed. Forbuddet var egnet til at opnå dette formål, da der hverken på fællesskabsplan eller nationalt plan, fandtes regler der sikrede, at en motorcykel med påhængsvogn ikke var farlig.

I forhold til forbuddets proportionalitet udtalte EU-Domstolen for det første, at medlemsstaterne - i mangel på harmonisering af reglerne - har en vis skønsmargin inden for trafiksikkerhedsområdet til at fastsætte det ønskede sikkerhedsniveau og til at vurdere, hvordan dette niveau skal nås. At én medlemsstat har strengere regler end en anden, gør ikke sidstnævntes regler uproportionale. EU-Domstolen bemærkede også, at det ikke kan kræves, at en medlemsstat positivt skal bevise, at ingen anden tænkelig foranstaltning ville kunne opnå det ønskede mål. Endelig anføres det, at medlemsstaterne også skal have mulighed for at opnå et formål som traffiksikkerhed ved at indføre simple regler, der er nemme at forstå og anvende. På baggrund af disse omstændigheder fandtes forbuddet at være proportionalt og dermed i overensstemmelse med artikel 34 om varers fri bevægelighed.

Eksamensrelevans

Dommen fastslår, at anvendelseskrav kan udgøre indgreb i varernes fri bevægelighed, hvis de hindrer markedsadgangen. Dette gælder også i tilfælde, hvor anvendelseskravet ikke diskriminerer varer fra andre medlemsstater - i nærværende sag var det således alle påhængsvogne til motorcykler, der var omfattet af forbuddet. Det er imidlertid uklart, hvornår en foranstaltning hindrer varers adgang til markedet.

Desuden fastslår dommen, at stater har en vis skønsmargin på områder, hvor der ikke foreligger EU-harmoniserede regler. Endelig gør dommen det klart, at det faktum at andre medlemsstater har indført mildere regler ikke i sig selv medfører, at strengere regler er uproportionale.