Øjensygdommen – U 1951.1066 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Aftaleret, fejlskrift og re integra-reglen

Fakta

I et licitationsudbud havde en entreprenør afgivet tilbud på en opgave, der var 8.343 kr. lavere end det næstbilligste. Selvom retten lagde til grund, at der var sket en regnefejl, ansås entreprenøren, der led af en øjensygdom, som forpligtet af aftalen, da løftemodtageren ikke havde grund til at nære mistanke om fejlen. Herved fandtes der ikke, at være hjemmel til at gøre hverken aftalelovens §§ 32 eller 39, 2. pkt. gældende, og entreprenøren fandtes på den baggrund erstatningsansvarlig for differencen.

Afgørelsen omhandler en kommerciel transaktion og citerer både aftalelovens § 32 og § 39, 2. pkt.

Særligt interessant fra afgørelsen er det forhold, at tilbudsmodtageren, trods den relativt betydningsfulde regnefejl, efter omstændighederne måtte anses for værende i god tro, hvorfor aftalelovens § 32, stk. 1, som er en svag ugyldighedsgrund, ikke kunne bringes i anvendelse.

Derudover illustrerer afgørelsen domstolenes tilbageholdenhed med at anvende § 39, 2. pkt. i erhvervsforhold.

Eksamensrelevans

Afgørelsen omhandler en kommerciel transaktion og citerer både aftalelovens § 32 og § 39, 2. pkt.

Særligt interessant fra afgørelsen er det forhold, at tilbudsmodtageren, trods den relativt betydningsfulde regnefejl, efter omstændighederne måtte anses for værende i god tro, hvorfor aftalelovens § 32, stk. 1, som er en svag ugyldighedsgrund, ikke kunne bringes i anvendelse.

Derudover illustrerer afgørelsen domstolenes tilbageholdenhed med at anvende § 39, 2. pkt. i erhvervsforhold.

Til Eksamen

For at re integra-reglen i § 39, 2. pkt. kan bringes i anvendelse, skal to betingelser opfyldes; 1) der skal foreligge særlige omstændigheder, og 2) løftet må ikke have virket bestemmende på modtagerens handlemåde. I denne sag var entreprenøren ramt af en øjensygdom, som Højesteret lagde til grund havde været skyld i regnefejlens opståen. Dette var ifølge Højesteret ikke en særlig nok omstændighed til, at § 39, 2. pkt. kunne finde anvendelse. 

For at § 32, stk. 1 kan bringes i anvendelse, skal 1) løftet ved fejlskrift eller lignende have fået et andet indhold end tilsigtet, og 2) løftemodtageren skal have været i ond tro. Øjensygdommen gjorde ifølge Højesteret ikke, at løftemodtageren blev bragt i ond tro, hvorfor § 32, stk. 1 ikke fandt anvendelse.