Nettometoden - omstødelse af pant - U 1984.981 H

Dom
Højesterets dom i sag II 387/1983. Refereret af andre i U 1984.981 H.

Resumé

Et selskab havde i en periode med anstrengt likviditet haft en kassekredit hos selskabets bank. Efter aftale med selskabet fik banken pant i fakturaindbetalingerne på en særskilt sikringskonto til sikkerhed for overtrækket på kassekreditten. Pantets værdi blev dermed forøget med de cirka 184.000 kr., der stod på sikringskontoen. Da banken iagttog sikringsakten for pantet den 10. marts 1981, var kassekredittens saldo negativ med 649.000 kr. I tiden herefter faldt overtrækket til -375.000 kr. for dog at stige til -646.000 kr. på fristdagen (den 8. maj 1981) for selskabets senere konkurs.

Kurator påstod herefter pantet i sikringskontoen omstødt i medfør af konkurslovens § 70. Kurator begrundede påstanden i, at banken havde fået en berigelse uden, at selskabet havde modtaget en modsvarende ydelse i form af en øget kredit. Selskabets gæld var således blevet 3.000 kr. mindre på trods af, at banken havde fået 184.000 kr. i yderligere sikkerhed.

Højesteret udtalte, at det afgørende i forhold til omstødelsesspørgsmålet var forholdet mellem gældens størrelse ved sikkerhedsstillelsen og på fristdagen, og at udsving i den mellemliggende periode var uden betydning. Da gælden var blevet reduceret med 3.000 kr. i perioden siden sikringsaktens foretagelse, omstødte Højesteret sikkerheden i sikringskontoen på cirka 184.000 kr.

Eksamensrelevans

Afgørelsen vedrører omstødelse af sikkerhed for en kassekredit, hvilket er særlig relevant, da kassekreditter er kendetegnet ved et løbende og varierende mellemværende mellem skyldner og bank. I sådanne tilfælde er det afgørende, om en senere stillet sikkerhed reelt dækker ny kredit, eller om den alene sikrer allerede eksisterende gæld. I sidstnævnte tilfælde kan den være omstødelig efter konkurslovens § 70.

Højesteret fastslår, at det i denne sammenhæng er nettoudviklingen i gælden fra tidspunktet for sikringsaktens foretagelse til fristdagen, der er afgørende. Denne metode (kendt som nettometoden) betyder, at mellemliggende udsving i kreditten er uden betydning. Har gælden på fristdagen ikke forøget sig i forhold til sikringsaktens tidspunkt, antages sikkerheden at være stillet for gammel gæld og kan dermed omstødes.

I den konkrete sag var der tale om, at banken fik pant i indbetalinger på en sikringskonto som sikkerhed for en overtrukket kassekredit. Selvom overtrækket svingede i perioden, var gælden på fristdagen blot 3.000 kr. lavere end ved pantets etablering, og hele sikkerheden på ca. 184.000 kr. blev derfor omstødt.

Til eksamen er dommen vigtig, fordi den viser:

1) At kassekreditforhold udløser anvendelse af nettometoden.

2) At kun start- og slutniveauet for gælden har betydning.

3) At pant kan omstødes i sin helhed, hvis kreditten ikke er forøget tilsvarende.

Dommen giver dermed et klart eksempel på, hvordan sikkerhedsstillelse i et løbende kreditforhold kan vurderes efter § 70, og hvordan man foretager denne vurdering i praksis.

 

Til yderligere forståelse kan følgende scenarier illustrere nettometoden:

Scenarie 1:

Gæld på tidspunktet for sikringsakten: 649.000 kr., og gæld på fristdagen: 646.000 kr. I alt er gælden faldet 3.000 kr. Sikkerhedens forøgelse i perioden frem til fristdagen: 184.000 kr. Da skyldnerens gæld er blevet mindre, kan hele den nye sikkerhed omstødes.

Scenarie 2:

Gæld på tidspunktet for sikringsakten: 150.000 kr., og gæld på fristdagen: 175.000 kr. I alt er gælden steget 25.000 kr. Sikkerhedens forøgelse i perioden frem til fristdagen: 100.000 kr. Skyldnerens gæld er blevet 25.000 kr. større, og kreditor har fået en øget sikkerhed på 100.000 kr. Differencen på 75.000 kr. kan omstødes.