Maryland – U 1916.598 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret med 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Sælgers ydelsesrisiko og underretningspligt ved genuskøb.

Fakta

En dansk sælger (S) solgte i 1914 600 tons amerikansk majs til en dansk køber (K), som skulle leveres med 100 tons i hver måned fra juli til december.

Til opfyldelse af aftalen for august måned havde S forventet at få 1200 tons majs leveret med skibet Maryland, men skibet gik under efter at være stødt på en mine i Nordsøen.

Det fremgik af den indgåede kontrakt, at varerne skulle leveres til K efter "ventet ladnings lykkelige ankomst". Desuden fremgik det at "Haveri, forlis eller anden Beskadigelse giver Sælgeren ret til at hæve handlen pro rata".

Spørgsmålet var derfor om S var fritaget for at levere i kraft af Marylands forlis,  således at S kunne hæve handlen og derved blive frigjort for sin leveringspligt.

Byretten udtalte, at den mellem parterne indgået kontrakt var "ret uklar", idet det ikke fremgik med hvilken "ventet ladning" varerne skulle ankomme. Herunder intet om skibets navn, tidsfrist eller lign.

Om S´ ret til at hæve købet udtalte Højesteret desuden, at S i tide skulle have givet K meddelelse om, med hvilket skib varene var blevet sendt. Da en sådan meddelelse ikke var blevet afgivet fra S, kunne S ikke fritages for sin leveringsforpligtelse. K havde derfor krav på omlevering eller, da der forelå et ansvarsgrundlag i form af culpa, krav på erstatning.

Eksamensrelevans

Det følger af købelovens § 17 stk.1, at sælgeren bærer risikoen for genstandens hændelige undergang indtil levering har fundet sted. Dette kan også udtrykkes som, at sælgeren har ydelsesriskoen indtil levering, hvorefter den overgår til køberen. Almindeligvis stilles der ikke krav om at sælgeren skal underette køberen om at afsendelsen er sket.

I handelskøb (dvs. køb mellem erhvervsdrivende), er der dog pålagt sælgeren en forpligtelse til at give underetning om, at genstanden er afsendt. Dette gælder dog ikke, hvor genstanden er tilstrækkelig individualiseret. Det kan forudsætningvis udledes af dommen, at genstanden ikke havde været tilstrækkelig individualiseret.

I dommen anføres det, at forudsætningen for håndhævlesen af kontraktens bestemmesler var, at sælgeren i tide havde givet køberen besked om hvilket skib som varene ankom på.  Da dette ikke var tilfældet bevarede køberen sin ret til at kræve naturalopfyldelse, i kraft af omlevering, som følge af sælgerens forsinkelse.

Det skal desuden nævnes, at ved køb af genus ydelser (ydelser som er bestemt efter art), som i den foreliggende sag, er udgangspunktet endvidere, at sælgeren er objektiv ansvarlig for at præsetere den aftalte ydelse, medmindre der foreligger force majeure, som sælgeren har taget forbehold for jf. købelovens § 23. I sagen havde sælgeren dog taget et sådan forbehold, men fik dog alligevel ikke medhold i sin påstand.  

Til Eksamen

Udgangspunktet i dansk ret er, at sælgeren har risikoen for ydelsen indtil risikoen ved levering, er overgået til køberen jf. købelovens § 17 stk.1 I handelskøb er det en forudsætning for risikoens overgang, at sælgeren har afgivet meddelelse til køberen om genstandens afsendelse. Undtagelsen er, hvis genstanden er tilstrækkeligt individualiseret.

Såfremt genstanden går under og sælgeren ikke har afgivet behørig meddelelse, bevarer køberen sin ret til naturalopfyldelse og kan herefter kræve omlevering, såfremt der er tale om en genusydelse. Hvis der derudover også foreligge et fornødent ansvarsgrundlag er køberen berettiget til at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.