Landbrugsreglen - TL § 37 - Hønseri - U 1969.961 V

Resumé

Spørgsmålet i nærværende dom var, om, og navnlig efter hvilken bestemmelsen, en større hønsebesætning skulle anses for omfattet af panteretten i en fast ejendom.

Ejendommen var noteret som en landbrugsejendom og var indrettet med en hønserivirksomhed, der producerede rugeæg. På ejendommen var der opført tre større hønsehaller, der hver især havde en længde på 42 meter, mens bredden på hallerne var henholdsvis 12 og 14 meter.

Hønseriejeren gik konkurs, og der opstod efterfølgende tvist mellem konkursboet og panthavere om, hvorvidt hønsebesætningen på ca. 6.500 høns og 550 haner, var omfattet af pantet i ejendommen.

Landsretten afviste indledningsvist, at ejendommen var en landbrugsejendom i tinglysningslovens § 37, stk. 1, 2. leds forstand, idet denne udelukkende var drevet som et hønseri. Landsretten fastslog herefter – med henvisning til hallernes størrelse og indretning – at ejendommen var indrettet med en særlig virksomhed for øje efter tinglysningslovens § 37, stk. 1, 1. led. Landsrettens flertal fandt videre, at hønsebesætningen kunne henregnes til virksomhedens driftsmateriel på lige fod med de øvrige produktionsmidler, der tilhørte ejendommen, idet besætningen var et nødvendigt led i produktionsvirksomheden.

Eksamensrelevans

Dommen er central for forståelsen af tinglysningslovens § 37, der fastlægger omfanget af panteretten i faste ejendomme med tilknyttet erhvervsvirksomhed. Bestemmelsens stk. 1, 1. led giver panteret i driftsinventar og driftsmateriel, mens 2. led (den såkaldte landbrugsregel) udvider panteretten for traditionelle landbrug til også at omfatte fx besætning og afgrøder.

Sagen illustrerer, at det ikke er tilstrækkeligt, at en ejendom formelt er noteret som landbrug – det afgørende er, om ejendommen reelt er indrettet til og drives som jordbrugsvirksomhed i traditionel forstand. Ejendommen udgjorde derfor ikke en landbrugsejendom i bestemmelsens forstand, da der var tale om et hønseri. Tilsvarende er det i praksis afvist, at et stutteri og en minkfarm er omfattet af landbrugsreglen, jf. U 1981.863 V og U 1987.807 H. Så selvom der var tale om en besætning af høns, var besætningen ikke omfattet af pantet i medfør af tinglysingslovens § 37, stk. 1, 2. led.

Retten fandt i stedet, at hønsebesætningen blev grebet af panteretten med afsæt i § 37, stk. 1, 1. led, da følgende betingelser var opfyldt:

1. Virksomheden var varigt indrettet med særlig virksomhed for øje (hønserivirksomhed)
2. Den pågældende hønsebesætning havde en funktionel tilknytning til den erhvervsmæssige drift, samt en stedlig tilknytning til ejendommen.
3. Hønsebesætningen kunne karakteriseres som driftsinventar/driftsmateriel
4. Hønsebesætningen tilhørte ejendommens ejer

Dommen viser dermed, at f.eks. levende dyr kan udgøre driftsmateriel og være omfattet af panteretten, hvis de udgør et nødvendigt led i driften af den pågældende erhvervsvirksomhed. Endvidere viser dommen, at ejendommens formelle status som landbrugsejendom ikke er afgørende for, hvorvidt der er tale om en landbrugsejendom i tinglysningslovens § 37, stk. 1, 2. leds forstand.

Tip til eksamen: Vær opmærksom på, at selvom der er tale om en dyrebesætning, der indgår i en normal landbrugsdrift, er det ikke tilstrækkeligt til at anvende tinglysningslovens § 37, stk. 1, 2. led. Det er afgørende, at alle betingelser for anvendelsen af landbrugsreglen er opfyldt – herunder at ejendommen faktisk er indrettet til og drives som traditionel jordbrugsvirksomhed.