Lalandia-dommen – U 1990.106 Ø

Dom afsagt af Østre Landsret den 28. september 1989

Resumé:

Sagen drejer sig om bestemmelser i en lokalplan, der gjorde det muligt lovligt at fremme byggeriet af et feriecenter (Lalandia). Lokalplanen var til stor gene for andre borgere, nærmere bestemt ejerne af de omkringliggende ejendomme, da byggeriet af feriecenteret hindrede disse ejere i at bebygge deres arealer. 

Ud fra handels- og beskæftigelsesrelaterede betragtninger havde Kommunen interesse i at få gennemført lokalplanen. Feriecenteret havde naturligvis interesse i at kunne drive den forventede virksomhed. 

Lokalplanen tilgodeså således feriecenterets privatøkonomiske interesser samt kommunens finansielle interesser. Dog var ingen af disse interesser saglige, og der var derfor handlet i strid med grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningslæren). Kommunens beslutning om vedtagelse af lokalplanen blev herefter erklæret ugyldig. 

Eksamensrelevans

Dommen er et klassisk eksempel på magtfordrejning og inddragelse af usaglige hensyn. 

Landsretten fastslår i dommen, at en kommune ved udøvelse af sine planlægningsbeføjelser alene må varetage de hensyn, som planlovgivningen tilsigter at beskytte. Kommunen kan derimod ikke anvende sine planlægningskompetencer til at fremme egne eller private økonomiske interesser eller til at løse problemer, der er opstået som følge af et ulovligt byggeri. 

Dommen illustrerer hermed, at en afgørelse bliver ugyldig, hvis den bygger på et ulovligt formål eller usaglige hensyn - medmindre der er tertiære momenter, der taler herimod (se hertil Læbælte-dommen 1887.640 H). 
 

Dommen kan derfor med fordel inddrages til illustration af, hvornår et hensyn er usagligt.