Kirschstein (sag C-393/17)

Resumé:

Sagsøgerne var blevet idømt en bøde for at have tildelt "master"-diplomer til personer, der havde gennemført en uddannelse fra en privat udbyder. Bøden baserede sig på belgisk lovgivning, der forbød at tildele uddannelsesdiplomer uden en bestemt tilladelse hertil.

Domstolen fandt at udbydelsen af uddannelse samt tildeling af "master"-diplomer udgør en tjenesteydelse, der omfattes af servicedirektivet.

Sagsøgerne argumenterede for at den belgiske lovgivning reelt var et forsøg på at omgå servicedirektivets bestemmelser i strid med dets art. 5, stk. 1. Dette kunne Domstolen kun give sagsøgerne medhold i, hvis det vurderedes at adgangen til at opnå tilladelse til at uddele sådanne diplomer ifølge belgisk lovgivning (tilladelsesordningen) var i strid med direktivets kapitel III.

Det betyder at tilladelsesordningen ikke må være diskriminerende, skal være begrundet i tvingende almene hensyn samt være proportionel. Hensynet til at sikre et højt niveau inden for videregående uddannelser og at beskytte modtagerne af tjenesteydelser udgjorde sådanne tvingende almene hensyn, hvilket forbuddet som sagsøgerne var dømt ifølge var egnet til at forfølge.

Domstolen overlod det til den nationale domstol at vurdere, om den foreliggende tilladelsesordning opfyldte alle tre kriterier. Hvis tilladelsesordningen var i overensstemmelse med direktivets art. 10, stk. 2, ville forbudsbestemmelsen, hvorefter sagsøgerne var idømt bøderne, ikke være i strid med servicedirektivet.

Eksamensrelevans:

Afgørelsen fastlægger, hvornår en tjenesteydelse falder uden for servicedirektivets område, fordi der er tale om ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse (art. 2, stk. 2, litra a) og virksomhed, der er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed (art. 2, stk. 2, litra i), idet førstnævnte kun omfatter virksomhed, der drives uden gevinst for øje (pr. 56) samt at sidstnævnte kun omfatter virksomhed, der som sådan er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, hvilket forudsætter en tilstrækkeligt kvalificeret udøvelse af ekstraordinære retlige beføjelser, statsmagtens privilegier eller beføjelsen til at udøve tvang (pr. 59).

Derudover fastlægger afgørelsen, at hensynet til at sikre et højt niveau inden for videregående uddannelser og at beskytte mdotagerne af tjenesteydelser udgør tvingende almene hensyn i den forstand, der benyttes i servicedirektivets kap. III om tilladelsesordninger.