Kapucineraberne – U 1969.243 Ø

Dom
Østre Landsrets dom I.a.s. nr. 200/1968. Refereret af andre i U 1969.243 Ø.

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Fakta

En dyrehandler indgik d. 21. januar 1966 en købsaftale med en privat køber vedrørende køb af to kapucineraber mod en kontantbetaling på 800 kr. Det var mellem køber og sælger uklart, hvornår køberen skulle afhente disse aber, men da køberen endnu ikke havde afhentet aberne d. 8. juni 1966, så sælgeren sig nødsaget til at frasælge aberne til anden side. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt køberen kunne få medhold i sin påstand om, at kontantbetalingen på 800 kr. (+ renter) skulle tilbagebetales til ham. Retten fandt, at dyrehandleren havde været berettiget til at frasælge aberne til anden side for køberens regning i medfør af købelovens § 34. Dyrehandleren var endvidere berettiget til at modregne sit krav på foderpenge og for pasning af aberne i salgssummen, jf. købelovens § 36.

Eksamensrelevans:

Dommen har eksamensrelevans idet den belyser virkningen af køberens fordringshavermora. I den pågældende situation, hvor der er opstået tvivl om, hvornår køberen skal afhente varen, og hvor det kan konstateres, at varen endnu ikke er afhentet, følger det af reglerne om sælgerens omsorgspligt, at denne skal drage omsorg for genstanden, jf. købelovens § 33. Den konkrete situation afgrænser rækkevidden af denne omsorgspligt, som i nærværende tilfælde forudsætningsvist er mere vidtgående end i andre situationer, hvor der ikke handles med levende dyr. Det fremgår imidlertid af denne sag, at sælgeren ifølge sin pligt hertil, lever op til kravet om at drage omsorg om aberne. Som situationen udvikler sig, bliver omsorgspligten dog så omkostningsfuld for sælgeren, at denne ser sig nødsaget til at frasælge aberne, efter at disse har været forplejet og passet i 138 dage. Dette salg findes af retten at være i overensstemmelse med reglerne i købelovens § 34, idet betingelserne for at bortsælge, findes at være til stede. Momenterne, der taler til fordel for bortsalget er bl.a., at sælgeren har haft udgifter, der stort set svarer til selve købsprisen, at sælgeren ikke er bekendt med køberens adresse eller navn, og at perioden for opbevaringen af aberne længe har overskredet grænsen for, hvad der er normalt ved køb og salg af levende dyr.

Retten fandt endvidere, at sælgeren var i sin gode ret til at modregne sit krav på foderpenge i salgssummen, der kom ind i forbindelse med frasalget af aberne til anden side, jf. købelovens § 36. 

Til Eksamen

I en konkret eksamenssituation vil det naturlige udgangspunkt være, at bygge en diskussion op omkring reglerne i købeloven vedrørende reglerne og grundlaget for virkningen af køberens fordringshavermora. Man kan med fordel følge købelovens struktur, og dermed tage udgangspunkt i købelovens § 33, hvori sælgerens omsorgspligt knæsættes. Den nærmere omsorgspligt afgrænses ikke yderligere af lovens ordlyd, hvorfor konkrete momenter tillige må inddrages.

Det vil herefter være naturligt at inddrage købelovens §§ 34 og 36, hvilket endvidere er, hvad nærværende dom gør. 

Frasalget i medfør af købelovens § 34 findes af retten at være berettiget, da de konkret momenter tilsiger, at et sådan bortsalg retmæssigt kan finde sted. Det beror naturligvis på en konkret vurdering, og den givne situations momenter må her inddrages og danne baggrund for en nærmere vurdering.

Retten fandt endvidere, at sælgeren var i sin gode ret til at modregne sit krav på foderpenge i salgssummen, der kom ind i forbindelse med frasalget af aberne til anden side, jf. købelovens § 36.

Bemærk at købelovens § 35 tillige kan blive relevant, såfremt der er tale om genstand, der er udsat for hurtig fordærvelse, eller dens bevaring vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.