Højspændingskabler – U 2004.2389 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Erstatningsret, erstatningsansvar overfor indirekte skadelidte

Fakta:

Sagen angik entreprisearbejde på en ejendom. Naboejendommen til den ejendom hvor entreprisearbejdet pågik husede en virksomhed.

I forbindelse med entreprisen skete to kabelbrud. Det første kabelbrud skete ved, at der under nedrivningen blev ødelagt to højspændingskabler, da underentreprenøren med en af sine gravemaskiner skulle nedrive betonelementer. Skaden medførte blandt andet en strømafbrydelse hos nabovirksomheden.  Det andet kabelbrud skete da ansatte hos entreprenørvirksomheden fik gravet et lavspændingskabel over. Dette medførte at hele strømforsyningen til nabovirkomheden blev afkoblet. Nabovirksomheden rettede herefter et erstatningskrav for driftstabet mod entreprenørvirksomheden.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at nabovirksomheden var berettiget til erstatning på trods af, at virksomheden ikke var direkte skadelidte. Højesteret fandt, at der i forhold til det første kabelbrud havde været en indlysende fare for kabelbrud, som kunne medføre driftsafbrydelser for de nærmest omliggende virksomheder. I forhold til det andet kabelbrud fandt Højesteret, at entreprenøren havde udvist en betydelig grad af uagtsomhed, idet medarbejderne i strid med retningslinjerne og instrukser påbegyndte og gennemførte arbejdet.  

Eksamensrelevans:

Efter almindelige erstatningsretlige regler er udgangspunktet, at kun den umiddelbart skaderamte kan få erstatning. En indirekte skadesramt tredjemand er derfor som udgangspunkt ikke erstatningsberettiget. 

I afgørelsen finder Højesteret dog alligevel grundlag for erstatningsansvar for nabovirksomheden på trods af, at denne ikke er direkte skadelidte. 

Ved afgørelsen lægger Højesteret vægt på graden af skylden, og anfører, at der ved første kabelbrud forelå en "indlysende fare for kabelbrud", mens der ved andet kabelbrud var "udvist en betydelig grad af uagtsomhed". Endvidere lægger Højesteret vægt på, at strømafbrydelsen (kun) ramte de omkringliggende ejendomme. Heraf kan udledes, at resultatet i afgørelsen ikke nødvendigvis var blevet det samme, såfremt strømafbrydelsen havde ramt en videre kreds af forsyningsmodtagere. 

Afgørelsen illustrerer dermed en undtagelse til det almindelige erstatningsretlige udgangspunkt, hvor kun den umiddelbart skadelidte kan få erstatning. For at undtagelsen finder anvendelse, forudsættes det dog, at der foreligger en vis kvalificeret grad af skyld, samt en vis grad af nærhed. Betingelsen om at der skal foreligge en vis kvalificeret grad af skyld, indebærer, at jo grovere skylden er, desto videre vil adgangen til erstatning være. Dog vil betingelsen om nærhed indebære, at selv i de groveste tilfælde, vil der ikke kunne tilkendes erstatning til en indirekte skadelidt tredjemand, såfremt skaden rammer en større gruppe af indirekte skadelidte tredjemænd.

Til Eksamen

Relevant i en eksamenssituation hvor en indirekte skadelidt ønsker erstatning.