Hjemmelskonflikt - Ugyldighedsindsigelser baseret på bristede forudsætninger - U 1993.923 V

Resumé

A købte i januar 1987 et sommerhus, men kom senere i økonomiske vanskeligheder og besluttede at sælge ejendommen. A indgik en aftale med B, hvor B fungerede som mellemmand, men køber i handlen var reelt selskabet C, som B handlede på vegne af. Ejendommen blev solgt til C med overtagelsesdag 1. juli 1987 for 2,125 mio. kr., og købesummen skulle blandt andet berigtiges ved optagelse af et ejerskiftelån. Den 15. juni 1987 blev der udfærdiget skøde med C som køber, underskrevet af B på vegne af C.

Samtidig indgik A og B en samarbejdsaftale, hvor B personligt forpligtede sig til at sørge for betaling af provenuet fra ejerskiftelånet til A. Efterfølgende videresolgte C ejendommen til D uden A’s vidende, og kort tid efter blev C taget under konkursbehandling. A påstod, at aftalen skulle tilsidesættes, og at ejendommen stadig tilhørte ham, idet han aldrig modtog det aftalte vederlag. A påberåbte sig aftalelovens §§ 30, 31, 33, 36 samt forudsætningslæren.

Højesterets flertal fandt, at det ikke var bevist, at der forelå svig fra B's side ved aftalens indgåelse, og at ingen af de påberåbte ugyldighedsbestemmelser kunne føre til, at handlen blev tilsidesat. Endvidere fandt flertallet, at selvom A havde haft en væsentlig forudsætning om at få ejendommen tilbageskødet ved manglende hjemtagelse af lånet, kunne denne bristede forudsætning ikke gøres gældende overfor C's konkursbo. Konkursboet blev derfor frifundet.

Eksamensrelevans

Hovedreglen om at en kreditor ikke kan ekstingvere en hjemmelsmands berettigede indsigelser brydes muligvis af U 1993.923 H. I forbindelse med salget af en ejendom påberåbte sælgeren sig aftalelovens ugyldighedsindsigelser i §§ 31, 33 og 36 over for køberen. Sælgeren påberåbte sig ugyldighed, idet køberen videresolgte ejendommen, da det stod ham klart, at ejerskiftelånet ikke kunne hjemtages, hvilket ellers var forudsat i aftalen mellem sælgeren og køberen. Højesteret udtaler i forbindelse hermed, at sælgeren ikke kan gøre de bristede forudsætninger gældende over for køberens konkursbo. Hvis der hermed menes, at sælgeren derimod godt ville kunne have gjort de bristede forudsætninger gældende over for køberen, men ikke køberens konkursbo, må dommen antages at udgøre en undtagelse til den ovenfor nævnte hovedregel.