Godsværneting – U 1999.88 H

Resumé:

I U 1999.88 H ønskede et konkursbo (A) at anlægge en omstødelsessag mod en udenlandsk virksomhed (B). B påstod sagen afvist under anbringende af, at der ikke var værneting i Danmark. B havde en uanmeldt fordring på 10.177,83 kr. i boet med en anslået værdi af 875,00 kr. Højesteret fandt, at der forelå værneting i Danmark efter reglerne om godsværneting, jf. Rpl. § 246, stk. 3. Da sagsøgte således havde værneting i Danmark, kunne konkursboet anlægge omstødelsessag mod sagsøgte.

Eksamensrelevans:

Reglerne om domstolenes stedlige kompetence findes dels i Rpl. og dels i domsforordningen (DF). Det gælder generelt om forholdet mellem de to regelsæt, at DFs regler finder anvendelse i forhold mellem Danmark og øvrige EU/EFTA-lande, mens reglerne i Rpl. finder anvendelse i tilfælde, hvor DFs regler ikke finder anvendelse (altså i situationer hvor sagsøgte har dansk hjemting eller i situationer, hvor sagsøgte hverken har dansk hjemting eller bopæl i EU/EFTA).

Sager mod personer, selskaber og foreninger, der hverken har dansk hjemting eller bopæl i EU/EFTA, kan anlægges i Danmark, i medfør af Rpl. § 246. Af lovens § 246, stk. 1, fremgår syv primære værneting, som sagsøger i en sådan situation kan benytte ved anlæggelse af en retssag i Danmark. Hvis ikke sagsøgte kan sagsøges i Danmark efter et af de syv primære værneting, kan sagsøger vælge i stedet at anlægge sag efter de subsidiære værneting, jf. Rpl. § 246, stk. 3.

Et af de subsidiære værneting er godsværnetinget, som nærværende sag vedrører. "Gods" skal i denne sammenhæng forstås bredt, hvilket betyder, at også aktiver uden nogen egentlig fysisk eksistens (simple fordringer, immaterialretlige rettigheder, aktier mv.) også vil være omfattet af betegnelsen. Det er dog en betingelse, at godset har "en vis værdi".

Den uanmeldte (og uomsvistede) fordring i boet var på 10.177,83 kr. Til brug for Højesterets bedømmelse af sagen blev der af kurator tilvejebragt opgørelser over aktiver og passiver i konkursboet med henblik på at fastslå sandsynligheden for, at der kunne forventes dividende fra boet uanset udfaldet af omstødelsessagen. Det blev anslået, at der var udsigt til en dividende på 8,6 % fra boet, hvorved sagsøgte havde en fordring mod boet med en anslået værdi af 875,00 kr.

Dommen er illustrerer, at gods af selv ganske begrænset beløbsmæssig størrelse kan være tilstrækkeligt til at udgøre "en vis værdi" og dermed at danne grundlag for godsværneting.