GBL § 31 - Denunciation til forkert selskab i koncern - U 1992.255 H

Resumé

Sagen angik hvorvidt der var sket tilstrækkelig denunciation til debitor ved transport af fordringen til en ny kreditor, jf. gældsbrevslovens § 31, stk. 1, ved fremsendelse af transport til notering til et forkert selskab.

I sagen havde selskabet A indgået entrepriseaftale med et andet selskab B1 om bl.a. at sætte nogle vinduer i et byggeri. A havde en løbende aftale med selskabet C om, at A købte byggematerialer hos C på kredit. Som sikkerhed for denne kredit hos C, gav A C transport i det tilgodehavende, som A havde hos B1 for bl.a. at sætte vinduerne i.

Til brug for byggeriet anvendte B1 selskabet B2 som rådgivende ingeniør. B1 og B2 var begge datterselskaber til B Holding. Niels Fennet var tegningsberettiget for både B1 og B2, og havde ét fælles kontor, hvor han udførte sit arbejde for begge selskaber.

Den 13. juli 1987 fremsendte C transporterklæringen til B2 (søsterselskabet til B1) i stedet for til B1 til notering, hvilket B2 gjorde og returnerede transporterklæringen som noteret til C den 20. juli 1987.

Den 30. august 1987 sendte A 3 fakturaer til B1, hvor det var anført at betalingen herfor skulle ske til C, på baggrund af transport af fordringen på betalingen til C.

Højesteret fandt, at der ikke var sket behørig denunciation ved fremsendelsen til B2, da meddelelsen skal gives direkte til den korrekte debitor. Det havde ingen betydning, at den tegningsberettigede for både B1 og B2, Niels Fennet, havde fået kendskab til transporten, da denne viden ikke var modtaget i hans egenskab af tegningsberettiget for B1. Derimod anså Højesteret, at A’s fremsendelse af fakturaer, hvoraf transporten fremgik klart, udgjorde en tilstrækkelig denunciation til B1.

Eksamensrelevans

Højesterets dom viser, at denuntiationen skal gives direkte til den korrekte debitor således, at det ikke er tilstrækkeligt at sende denuntiationen til et selskab, der er forbundet med debitor på en sådan måde, at debitor vil få kendskab til de-nuntiationen, hvis denne ikke sendes direkte til den korrekte debitor. Herunder viser sagen, at et koncernforbundet selskab ikke udelukkende i sin egenskab af koncernforbundet selskab har fuldmagt til at modtage denuntiation vedrø-rende krav mod andre selskaber i samme koncern, men at dette vil kræve en særskilt fuldmagt.

Dommen viser, i overensstemmelse med den øvrige retspraksis på området, at der stilles meget restriktive krav til den denuntiation, der skal gives efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1, for at transporten af fordringen har beskyttelse overfor overdragerens kreditorer.