Franzén (sag C-189/95)

Resumé

Sagen angik det svenske statslige alkoholmonopol, Systembolaget, og hvorvidt det var foreneligt med artikel 34 og 37 TEUF. Spørgsmålet var både, om selve monopolet og de tilknyttede regler om import og markedsføring af alkohol udgjorde en hindring for den frie varebevægelse.

EU-Domstolen fastslog, at et statsligt handelsmonopol på detailsalg af alkohol ikke i sig selv er i strid med artikel 37 TEUF, så længe det fungerer ikke-diskriminerende og ikke begunstiger indenlandske varer. Domstolen vurderede, at udvælgelsen af produkter var baseret på objektive kriterier og dermed ikke diskriminerede udenlandske varer, hvorfor det statslige handelsmonopol var lovligt.

Derimod vurderede Domstolen, at den svenske tilladelsesordning for import via engroshandel, som krævede høje faste gebyrer, årlige tilsynsafgifter og lagerkapacitet i Sverige, udgjorde en hindring for import i strid med artikel 34 TEUF. Selvom Sverige påberåbte sig artikel 36 TEUF og ønskede at begrunde restriktionerne med folkesundhedshensyn, som var et legitimt hensyn, fandt Domstolen, at ordningen ikke opfyldte proportionalitetskravet, da Sverige ikke havde påvist, at disse indgreb var nødvendige og forholdsmæssige for at nå det ønskede sundhedsmål.

Eksamensrelevans

Selvom statslige handelsmonopoler kan begrænse samhandelen mellem medlemsstaterne, kan de være forenelige med EU-retten, så længe de ikke indebærer forskelsbehandling af udenlandske varer, jf. artikel 37 TEUF.EU- Domstolens anerkendelse af, at det svenske alkoholmonopol forfulgte et legitimt formål (nemlig beskyttelsen af den offentlige sundhed) har ikke direkte betydning i forhold til artikel 37, men bliver derimod relevant i vurderingen efter artikel 34 og 36 TEUF, som finder anvendelse på nationale foranstaltninger, der ikke vedrører selve monopolets funktion, men som har betydning for dets virkemåde.

Netop derfor blev den svenske tilladelsesordning for import via engroshandel, som indebar restriktive vilkår og høje gebyrer, vurderet efter artikel 34 TEUF og fundet at udgøre en hindring for den frie varebevægelse. Her var det relevant, at den svenske regering påberåbte sig artikel 36 TEUF, hvorefter beskyttelsen af folkesundheden kan begrunde en undtagelse. Dommen viser dog tydeligt, at selv et så væsentligt hensyn som beskyttelsen af den offentlige sundhed ikke i sig selv er tilstrækkeligt, da foranstaltningen også skal være proportional, dvs. egnet, nødvendig og ikke går videre end nødvendigt for at nå målet.