Fona-dommen – U 1985.877 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret med 7 dommere

Dissens: 

5-2

Tema: 

Aftaleret, tilbud, fejlskrift

Fakta

I et butiksvindue var der opstillet tre fjernsyn, hvor der ovenpå stod et prisskilt angivende en pris på kr. 1.695. Ved siden af stod to fjernsyn magen til forsynet med et prisskilt på kr. 5.421. Højesterets flertal kom, modsat Sø- og Handelsretten, frem til, at det for de tre købere måtte have stået som en nærliggende mulighed, at angivelsen af den usædvanlig lave pris skyldtes en fejl. Herved lagde Højesteret til grund, at udstillingen med prisskilt udgjorde et tilbud, men at der ikke kunne støttes ret herpå som følge af aftalelovens § 32.

Eksamensrelevans

Særligt interessant fra dommen, der også omtales som "Fona-dommen", er, at den ligger til grund, at modsat prisangivelser i eksempelvis tilbudsaviser, der alene udgør en opfordring til at gøre tilbud, udgør detailhandleres prismærkning af udstillede varer et bindende løfte som tilbud. Dette var hidtil uklart.

Forskellen mellem "tilbud" og "opfordring til at gøre tilbud" er særdeles væsentlig. Imens et "tilbud" er bindende for afgiveren, jf. aftalelovens § 1, 1. pkt., fra modtagerens kundskab, jf. § 7 modsætningsvist, er en "opfordring til at gøre tilbud" i sig selv ikke bindende for afgiveren.

Note: Hvad angår opfordring til at gøre tilbud, bør der særligt væres opmærksom på reglen i § 9 og eventuel analog anvendelse heraf.

Selve det faktiske afgørelsesspørgsmål i sagen er rent teoretisk mere sekundært end ovenstående. Imidlertid er det interessant, at Højesteret i et forbrugerforhold som dette anvender § 32, da domstolene ellers ses at være tilbageholdende med anvendelse af bestemmelsen særligt i situationer, hvor parterne er henholdsvis forbruger og erhvervsdrivende.

Mindretallet ville stadfæste Sø- og Handelsrettens afgørelse og derved fastholde forretningen ved tilbuddet.

Dommen er desuden dommerkommenteret i U 1986B.43.

Til Eksamen

Afgørelsen er særligt illustrativ og relevant som reference til at støtte en argumentation om, at udstillinger i en butik - modsat tilbudsaviser og reklamer - har karakter af et egentligt tilbud og får retsvirkninger som sådan.

Herudover kan afgørelsen anvendes som reference til at begrunde ond tro i en situation, hvor den der vil gøre tilbuddet gældende må have set det som en mulighed, at der forelå en fejl i relation til aftalelovens § 32.