Deutsche Parkinson Vereinigung (sag C-148/15)

Resumé

Sagen angik den tyske forening Deutsche Parkinson Vereinigung (DPV), som havde indgået en aftale med et hollandsk postordreapotek om en bonusordning for medlemmer, der bestilte deres Parkinsonmedicin via apoteket. Ifølge tysk lovgivning gælder der faste priser for apotekers salg af receptpligtige lægemidler, og en tysk domstol nedlagde forbud mod, at DPV kunne anbefale ordningen.

EU-Domstolen skulle vurdere, om den tyske fastprispolitik udgjorde en ulovlig restriktion for varernes fri bevægelighed efter artikel 34 TEUF. Domstolen fandt, at fastprisordningen udgjorde en hindring for markedsadgangen for udenlandske apoteker, især fordi postordresalg er deres eneste adgangsvej, modsat indenlandske apoteker. Fastprispolitikken ramte udenlandske varer hårdere end nationale, og udgjorde derfor en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion.

Tyskland påberåbte sig undtagelsen i artikel 36 TEUF om beskyttelse af menneskers liv og sundhed, men Domstolen fastslog, at fastprisordningen ikke var egnet til at sikre dette mål. Argumentet om at opretholde lokal apoteksforsyning og sikre rådgivning blev afvist, idet konkurrence kunne sikre kvalitet og tilgængelighed, og en lavere pris ikke udgjorde en sundhedsfare. Domstolen konkluderede derfor, at den tyske ordning stred mod artikel 34 TEUF og ikke kunne begrundes i artikel 36.

Eksamensrelevans

Dommen er særlig eksamensrelevant i relation til spørgsmål om varernes fri bevægelighed og artikel 34 TEUF. Dommen illustrerer, hvordan nationale foranstaltninger, der rammer udenlandske varer hårdere end nationale, kan udgøre en ulovlig indførselsrestriktion, også selvom formålet er beskyttelse af menneskers liv og sundhed. Dommen viser, hvordan Domstolen foretager en konkret egnethedsvurdering ud fra artikel 36 TEUF og ikke bare automatisk accepterer de af medlemsstaterne påberåbte hensyn, selvom der er tale om et væsentligt hensyn.