Det forkerte kontonummer – U 2005.2292 V

Resumé:

En debitor (D) havde indgået aftale med en kreditor (K) om et lån. I september 2004 sendte K et brev til D med oplysninger om, at fremtidige afdrag skulle betales til et bestemt kontonummer. D tilmeldte herefter betalingerne til Betalingsservice.

I slutningen af november blev D opmærksom på, at afdraget for november måned ikke var blevet betalt. Årsagen var, at K havde oplyst et forkert kontonummer i brevet. D betalte derfor afdraget den 1. december 2004, efter at fejlen var blevet opdaget, og det korrekte kontonummer var blevet oplyst.

K gjorde herefter gældende, at den manglende betaling den 1. november udgjorde en væsentlig misligholdelse fra D’s side, som gav K ret til at ophæve gældsbrevet og kræve fuld indfrielse. D bestred dette og gjorde gældende, at betalingsforsinkelsen skyldtes K’s egne oplysninger.

Landsretten gav D medhold og lagde vægt på, at det var K, der havde oplyst det forkerte kontonummer. Der forelå derfor ikke en misligholdelse fra D’s side, som kunne begrunde ophævelse.

Eksamensrelevans:

Kendelsen vedrører spørgsmålet om, hvem der bærer risikoen for en betalingsforsinkelse, når forsinkelsen skyldes kreditors forhold.

Udgangspunktet er, at debitor har ansvaret for at betale rettidigt. Dette gælder dog ikke, hvis betalingsforsinkelsen skyldes forhold hos kreditor, som har gjort det umuligt eller vanskeligt for debitor at opfylde sin betalingsforpligtelse.

I sagen havde kreditor oplyst et forkert kontonummer, hvilket medførte, at debitors betaling ikke blev gennemført. Landsretten fastslog derfor, at den manglende betaling ikke kunne anses som væsentlig misligholdelse fra debitors side. Kreditor kunne dermed ikke ophæve gældsbrevet med henvisning til den manglende betaling.

Afgørelsen viser således, at kreditor bærer risikoen for egne urigtige betalingsoplysninger. En betalingsforsinkelse, der skyldes kreditors fejl, kan ikke danne grundlag for misligholdelsesbeføjelser mod debitor, herunder ophævelse.

Dommen illustrerer derfor princippet om, at en part ikke kan påberåbe sig misligholdelse, når den manglende opfyldelse skyldes forhold, som parten selv bærer risikoen for.
ten.