Den overtrukne checkkonto – U 1981.221 H
Resumé:
John Lundgreen Wagner (W) havde oprettet en checkkonto hos Sparekassen SDS. Kontoen var en almindelig indlånskonto uden adgang til overtræk. Alligevel foretog W flere overtræk på kontoen i perioden fra maj til juni 1978.
Sparekassen krævede herefter, at W betalte debetrente af overtrækket, indtil det samlede beløb var tilbagebetalt. W bestred kravet med den begrundelse, at der ved kontoens oprettelse ikke var indgået aftale om, at overtræk skulle forrentes, og at han heller ikke var blevet gjort bekendt med sådanne rentebetingelser.
Sagen angik derfor, om Sparekassen kunne kræve betaling af overtræksrente, selv om der ikke var indgået en udtrykkelig aftale herom.
Højesteret gav Sparekassen medhold. Retten lagde vægt på, at W ved at overtrække kontoen måtte have været klar over, at han opnåede en kredit, som Sparekassen ville kræve forrentet efter de almindelige betingelser for overtræk på checkkonti. Da den krævede rente ikke var urimelig, var W forpligtet til at betale den.
Eksamensrelevans:
Dommen illustrerer en vigtig undtagelse til udgangspunktet i rentelovens § 2 om, at der ikke skal betales kreditrente, hvis parterne ikke har aftalt det.
Ved professionelle låne- og kreditforhold kan der efter en konkret vurdering opstå pligt til at betale kreditrente, selv om der ikke foreligger en udtrykkelig renteaftale. Det afgørende er, om debitor måtte have forstået, at den ydede kredit ville blive forrentet efter långiverens sædvanlige vilkår.
I den konkrete sag havde kontohaveren foretaget overtræk på en konto, der ikke gav adgang til overtræk. Højesteret fandt, at han måtte være klar over, at overtrækket reelt udgjorde et lån fra sparekassen, og at lånet ville blive forrentet efter de almindelige betingelser for denne type kredit. Da rentesatsen ikke var urimelig, kunne sparekassen kræve den betalt.
Afgørelsen viser derfor, at manglende aftale om kreditrente ikke nødvendigvis udelukker rentekrav i professionelle kreditforhold. Hvis debitor måtte indse, at der blev ydet kredit på vilkår, som normalt indebærer forrentning, kan långiver have krav på sædvanlig og rimelig kreditrente, selv om renten ikke er udtrykkeligt aftalt.