Den habile viceborgmester – U 1981.637 H

Resumé:

I sagen havde Indenrigsministeriet og tilsynsrådet uretmæssigt tilsidesat Helsinge byråds beslutning om valg af viceborgmester på grund af inhabilitet. 

Sagsøger var valgt til 1. viceborgmester i Helsinge Kommune samt til økonomiudvalget i byrådet. Sagsøger var civilingeniør og havde i flere år været medindehaver af et rådgivende ingeniørfirma, som kommunen benyttede til løsning af en række forskellige opgaver. 

Tilsynsmyndighederne vurderede, at sagsøger som følge af sit medejerskab af ingeniørfirmaet var inhabil i forbindelse med varetagelsen af hvervene som 1. viceborgmester og udvalgsmedlem.

Sagsøger havde dog kun været nødsaget til at forlade møderne i økonomiudvalget ved 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter. Det var derudover ejendomsudvalget og ikke økonomiudvalget, der traf de beslutninger, som umiddelbart havde indflydelse på sagsøgerens firmas opgaver for kommunen. Sagsøger fungerede desuden som tillidsmand for kommunen i sin rådgivende funktion. 

Højesteret fandt på baggrund heraf, at sagsøger ikke burde anses for inhabil, hverken i forhold til hvervet som 1. viceborgmester eller som udvalgsmedlem. Indenrigsministeriet og tilsynsrådet tilpligtedes herefter at anerkende, at valgene til 1. viceborgmester og udvalgsmedlem ikke var ulovlige som følge af inhabilitet.  

Eksamensrelevans:

Dommen er eksamensrelevant, fordi den er den ledende Højesteretsdom om generel inhabilitet i kommunalretten. Højesteret fastslår, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke automatisk er generelt inhabilt, fordi vedkommende har erhvervsmæssige interesser i forhold til kommunen.

Generel inhabilitet forudsætter, at interessekonflikten er så omfattende, at personen ikke kan varetage hvervet som helhed. I den konkrete sag fandt Højesteret, at den rådgivende ingeniør ikke var generelt inhabil som medlem af økonomiudvalget eller som 1. viceborgmester. 

Der blev bl.a. lagt vægt på, at de beslutninger, som havde direkte betydning for hans firmas arbejde, blev truffet af ejendomsudvalget, og at han kun havde været specielt inhabil i 78 ud af 2.891 dagsordenspunkter. 

Dommen er derfor central ved eksamen som illustration af sondringen mellem speciel og generel inhabilitet og viser, at generel inhabilitet kun undtagelsesvist kan statueres.