Den afskedigede klinikassistent – U 1996.1462 H

Dom afsagt af Højesteret 

den 12. september 1996, 5 dommere

Resumé

Sagen angik en klinikassistent, der blev afskediget som følge af kommunale besparelser. Kommunalbestyrelsen havde besluttet at nedlægge en fuldtidsstilling, selv om der forelå anbefalinger om en anden besparelsesmodel. 

Klinikassistenten fik ikke mulighed for at udtale sig, inden beslutningen om, at netop hun skulle afskediges, blev truffet, og kommunen havde derfor tilsidesat partshøringspligten i forvaltningslovens § 19, stk. 1. 

Højesteret fastslog, at partshøring også gælder ved afskedigelse af overenskomstansatte offentligt ansatte. Da det ikke kunne udelukkes, at en partshøring kunne have ført til et andet resultat, blev manglen anset for væsentlig. Kommunen blev derfor pålagt at betale klinikassistenten 100.000 kr. i erstatning.

Eksamensrelevans

Dommen illustrerer, at en afskedigelse af en offentlig overenskomstansat er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og dermed at forvaltningslovens regler om partshøring også gælder ved en sådan afskedigelse. 

Dommen illustrerer samtidig betydningen af garantiforskrifter, og navnlig betydning af forvaltningslovens § 19, som har til formål at sikre et korrekt og fyldstgørende afgørelsesgrundlag. En tilsidesættelse af partshøringsreglerne medfører derfor en formodning for, at fejlen er væsentlig. 

I sagen kunne Højesteret ikke afvise, at fejlen havde haft betydning, og afgørelsen blev derfor erklæret ugyldig.

Dommen er særdeles brugbar i opgaver, hvor problemstillingen er, at en garantiforskrift er blevet tilsidesat. Den konkrete sag kan derfor inddrages som et eksempel på, at der skal foretages en vurdering af, om en sådan tilsidesættelse er konkret væsentlig.