De danske bilimportører (sag C-383/01)

Dom

Resumé:

Sagen omhandlede en dansk registreringsafgift på den første registrering af biler i Danmark. Registreringsafgiften blev opkrævet ved køretøjets første registering i Danmark og blev beregnet på grundlag af bilens afgiftspligtige værdi med en sats på 105 % op til en fastsat tærskel og 180% af den overskydende værdi.

Brancheforeningen De Danske Bilimportører (DBI) anlagde sag mod Skatteministeriet. DBI gjorde gældende, at registreringsafgiften udgjorde en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion i strid med TEUF artikel 34, idet afgiften reelt hæmmede importen af nye biler og således favoriserede køb af allerede indregistrerede brugte biler i Danmark.

Det centrale spørgsmål var, om den danske registreringsafgift skulle vurderes efter det generelle forbud mod kvantitative restriktioner i TEUF artikel 34 (daværende artikel 28 EF), eller efter TEUF artikel 110 (daværende artikel 90 EF).

Domstolen bemærkede, at TEUF artikel 34 ikke finder anvendelse på hindringer, der er reguleret af andre særlige traktatbestmmelser, herunder bestemmelserne om interne afgifter (præmis 32).

EU-Domstolen fastslog at TEUF artikel 110 ikke er til hinder for en intern afgift, når der ikke findes lignende eller konkurrende indenlandske produkter. Afgiften havde dermed ikke en hverken diskriminerende eller beskyttende virkning (præmis 38 og 39).

Domstolen konkluderede, at registreringsafgiften skulle vurderes efter TEUF artikel 110 og ikke TEUF artikel 34, samt at artikel 110 ikke var til hinder for afgørelsen.

Eksamensrelevans: 

Afgørelsen illustrerer, at interne registreringsafgifter skal vurderes efter TEUF artikel 110 og ikke TEUF artikel 34.

Sagen illustrerer endvidere, at TEUF artikel 110 kun beskytter mod diskriminerende eller beskyttende interne afgifter.