Adcitation under anke - U 1992.161 V

Resumé:
Sagen blev først behandlet ved byretten, hvor sagsøgeren (A) havde sagsøgt varmeværket (V) med påstand om erstatning for skader forvoldt ved nedlægning af fjernvarmerør. V havde adciteret sin entreprenør (E) med påstand om friholdelse i det tilfælde, at V eventuelt ville blive dømt til at betale erstatning. V havde endvidere adciteret sin underentreprenør (U) med påstand om friholdelse.
Byretten frifandt dog V, hvorfor V's påstand overfor E bortfaldt. Ligeledes bortfaldt også E's påstand over for U.

A ankede herefter sagen over for V og U. A påstod subsidiært, at U skulle dømmes til erstatning, hvis V blev frifundet.

Spørgsmålet var herefter, om A kunne foretage denne anke over for U, idet A og U ikke havde haft en partsrelation i byretten.

Til støtte for adgangen til anke overfor U anførte appellanten (A), at det ville være procesbesparende, og at det var nødvendigt at foretage den materielle procedure vedrørende U's ansvarsgrundlag. Til støtte for afvisning af anken overfor U anførte indstævnte (U), at A og U ikke havde været modparter under byretssagen, og at der således heller ikke var nedlagt påstande eller fremsat anbringender af A over for U.

Ved kendelse af 25. oktober 1991 bestemte landsretten, at U's protest (mod at blive indstævnt af A under anken) ikke skulle tages til følge. Landsretten lagde ved kendelsen særligt vægt på, at de forhold, som et krav eventuelt kunne støttes på, måtte antages allerede at have været belyst under byrettessagen (idet U havde været part i sagen, omend han ikke havde været direkte modpart til A). Hertil kom at dommen efter A's anke også blev anket af V over for E og af E over for U.

Eksamensrelevans:
Det følger af Rpl. § 368, stk. 1, at byretsdomme kan ankes af "parterne". En ankesag skal således angå (nogle af) de samme parter, som var parter i byretsdommen.

Det klare udgangspunkt er (i overensstemmelse med to-instansprincippet) at der IKKE kan ske adcitation i anken. Ved kendelsen i U 1992.161 V blev dette udgangspunkt dog fraveget. Her åbnede domstolen muligheden for, under særlige omstændigheder, at tillade adcitation under anken. På linje hermed er denne mulighed blevet anerkendt udtrykkeligt i præmisserne på senere afgørelser, jf. U 1999.694/1 Ø og U 2000.445 V/1.