Lagerprincippet indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og indkomstårets begyndelse. Der sker således beskatning af gevinst eller gives fradrag for tab, selvom gevinsten eller tabet ikke er realiseret. Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5-6.
Latent skattebyrde er en skattebyrde, der endnu ikke er aktualiseret. Latent skat er udtryk for en eventualforpligtelse. Ved f.eks. værdiansættelsen af en fast ejendom kan der tages hensyn til latente skattebyrder, som eventuelt vil aktualiseres af overdragelsen.
Ligningsmæssige fradrag er et fradrag, der gives i den skattepligtige indkomst. I modsætning hertil er fradrag, der gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. Ligningsmæssige fradrag har en lavere skatteværdi end fradrag, der gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.
Lineære afskrivninger er den mest anvendte afskrivningsmetode, hvor man hvert år afskriver lige store beløb gennem hele aktivets levetid. I modsætning hertil står degressive afskrivninger.
Lønmodtagerindkomst afgrænses over for selvstændige erhvervsdrivende (se nærmere under "selvstændig erhvervsdrivende"). Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre arbejde efter en arbejdsgivers anvisninger og for arbejdsgiverens regning og risiko.
Maskeret udbytte kan statueres, når et interessesammenfald mellem et selskab og dets hovedaktionær har medført et udbetalt ledelsesvederlag, der er større, end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald. Det af selskabet udbetalte maskerede udbytte skal beskattes efter ligningslovens § 16 A.
Nettoindkomstprincippet er udgangspunktet for statsskatteloven. Princippet beskriver, hvad den skattepligtige indkomst er. Den skattepligtige indkomst er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsudgifter). Herved fremkommer nettoindkomsten, som skal beskattes.
Næring er den varige virksomhed, som en skatteyder udøver som sin hele eller delvise levevej, dvs. skatteyderens hovederhverv. En skatteyder kan siges at være næringsdrivende med hensyn til et aktiv, hvis aktivet er i) erhvervet med videresalg for øje og ii) med henblik på at opnå gevinst ved dette videresalg.
Næringsaktier er aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring, dvs. når en skatteyder har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer.
Objektiv skattepligt afgrænser de indtægter og udgifter mv., der indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne om objektiv skattepligt definerer altså, hvad der er skatterelevante indtægter og udgifter, dvs. hvilke indtægter, der kan beskattes, og udgifter, der kan fradrages. Reglerne findes i selskabslovens § 4.
Omgåelsesklausuler er arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller har som ét af sine hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder. I medfør af ligningslovens § 3 skal der ses bort fra sådanne arrangementer.
Parcelhusreglen indebærer, at når ejere (personer) sælger en helårsbolig, er fortjenesten ved salget skattefrit, hvis ejerboligen har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand i hele eller en del af ejertiden, og hvis beboelsen har fundet sted, mens helårsboligen opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Periodisering er den tidsmæssige placering af indtægter og udgifter i forskellige indkomstår. Reglerne om periodisering afgør, hvilket indkomstår indtægter og udgifter tidsmæssigt skal placeres i, og om de eventuelt skal fordeles over flere indkomstår. Der findes forskellige periodiseringsprincipper i form af f.eks. realisationsprincippet, retshvervelsesprincippet og lagerprincippet.
Personfradrag er et fradrag, som alle danske skatteydere har ret til. Den eneste betingelse herfor er, at man har bopæl i Danmark eller arbejder her i så lang en periode, at en betydelig del af indkomsten hidrører fra Danmark. I 2020 udgjorde personfradraget kr. 46.500.
Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Disse indkomsttyper er oplistet i personskattelovens § 3, stk. 1. Der er f.eks. tale om lønindkomst, honorarer, indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed mv. De udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, er oplistet i personskattelovens § 3, stk. 2. Den personlige indkomst og kapitalindkomsten udgør tilsammen den skattepligtige indkomst.
Privatudgifter står i modsætning til erhvervsudgifter, herunder fradragsberettigede driftsomkostninger i medfør af selskabslovens § 6, litra a. Der er i modsætning til sådanne udgifter som altovervejende hovedregel ikke fradrag for privatudgifter, dvs. udgifter anvendt til privatforbrug. Det afgørende for udgiftens karakter er, om den afholdes i bestræbelser på at erhverve indkomst, eller om den har karakter af privatforbrug.
Pro anno-afskrivninger er - i modsætning til ultimo-afskrivninger - karakteriseret ved, at et aktiv i anskaffelsesåret og afståelsesåret afskrives i forhold til den del af indkomståret, hvori skatteyderen har ejet det pågældende aktiv.
Progressiv beskatning indebærer, at beskatningen over tid vil stige. Dette står i modsætning til degressiv beskatning, som over tid vil falde, og lineær beskatning, som vil være lige stor over tid.
Progressive afskrivninger medfører, at afskrivningskurven stiger år for år, dvs. at værdien af afskrivningen over tid vil stige. I modsætning hertil står degressive afskrivninger, hvor afskrivningen beløbsmæssigt vil falde år for år. Afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelse sker f.eks. efter et progressivt stigende skala, der er fastsat ved bekendtgørelse af Skatterådet.
Realisationsprincippet indebærer, at gevinst og tab medregnes i skatteansættelsen for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. det indkomstår, hvor afståelsen finder sted. Det afgørende for fastsættelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen.