Degressive afskrivninger (saldometoden) indebærer, at aktivet afskrives med en forudbestemt procentsats, hvilket betyder, at afskrivningen beløbsmæssigt falder år for år. Metoden bruges i situationer, hvor aktivets værdiforringelse er størst i starten af brugsperioden.
Den nominelle anskaffelsessum er den pålydende anskaffelsessum for et aktiv; den anskaffelsessum, der faktisk er betalt. I modsætning hertil står markedsværdien, som afspejler aktivets faktiske værdi på markedet.
Det modificerede globalindkomstprincip er indeholdt i selskabsskatteloven § 8, stk. 2, hvorefter der til den skattepligtige indkomst for selskaber, foreninger, mv. ikke medregnes indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller fast ejendom beliggende i en fremmed stat. Herved fraviges globalindkomstprincippet, der indebærer, at alle indtægter er skattepligtige, hvad enten de hidrører her fra landet eller andre lande, jf. selskabslovens § 4.
Direkte skat er en skat, som en skattepligtig person pålægges at betale på grundlag af vedkommendes indkomst, ejendom eller formue. F.eks. kan nævnes personskatter, som er de skatter, som fysiske personer betaler direkte af deres indkomst.
Dispositionskorrektion er skattemyndighedernes ret til at korrigere i en indkomsts betegnelse, eksistens eller dens rette modtager. Skattemyndighederne har hjemmel hertil i de almindelige skatteretlige regler. Formålet hermed er at sikre, at rette indkomstmodtager faktisk bliver beskattet af indtægten, og at der ikke opstår omgåelse af de skatteretlige regler.
Dobbelt husførelse indebærer, at en skatteyder har udgifter til dobbelt husførelse, f.eks. i form af kost og logi. Som udgangspunkt er der ikke fradrag for kost og logi, da det typisk er private udgifter. Imidlertid kan merudgifter til kost og logi i visse tilfælde have en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de er fradragsberettigede i medfør af selskabslovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1. Det er en betingelse, at der bliver opretholdt dobbelt husførelse på grund af erhvervsmæssige forhold, og at der er en vis afstand mellem boligerne.
Dobbeltbeskatning kan forekomme, når i) to eller flere lande beskatter en person af den samme indkomst, eller ii) når den samme indkomst beskattes hos to forskellige skattesubjekter. OECD's modeloverenskomst har til formål at undgå, at der opstår en sådan dobbeltbeskatning.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst er aftaler indgået mellem lande med henblik på at undgå dobbeltbeskatning (se nærmere under "dobbeltbeskatning").
Dobbeltdomicil betyder, at en fysisk person er fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende i, to eller flere lande på én gang. De lande, hvori den fysiske person er hjemmehørende, benævnes domicillande. OECD's modeloverenskomst for dobbeltbeskatning er dog opbygget sådan, at kun et domicilland kan være bopælsland i overenskomstens forstand; det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Dette har til formål at sikre, at skatteyderen ikke beskattes af al sin indkomst i begge lande.
Driftsmidler er aktiver, der anskaffes og bruges erhvervsmæssigt. Lønmodtagere har mulighed for at afskrive herpå, hvis betingelserne for afskrivning efter afskrivningsloven er opfyldt. Hovedprincippet er, at der er fradrag for den værdinedgang, der er på et aktiv, når det bruges erhvervsmæssigt.
Driftsomkostninger er udgifter, som har en kvalificeret sammenhæng med indkomsterhvervelsen og ikke repræsenterer privatforbrug eller er medgået til at etablere eller ændre rammerne for indtægtserhvervelsen. Driftsomkostninger kan fradrages, når der er tale om udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. selskabslovens § 6, stk. 1, litra a.
Driftstab er utilsigtede udgifter, f.eks. som følge af skade, tyveri, pålagte erstatningsbetalinger og underslæb. Driftstab kan normalt fradrages, når tabet og det størrelse er endeligt konstateret.
Erhvervsmæssige udgifter er udgifter, der afholdes for at sikre driften af en erhvervsvirksomhed. Disse udgifter kan fradrages. I modsætning hertil står private udgifter.
Etableringsudgifter er udgifter, der afholdes i forbindelse med påbegyndelse af en ny virksomhed, og som efter deres art er engangsudgifter. Sådanne udgifter kan ikke trækkes fra i medfør af selskabslovens § 6, da de ikke er "anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten", men derimod afholdt for at etablere en ny indkomstkilde.
Fast driftssted er et begreb, der er fastlagt i modeloverenskomstens art. 5. Begrebet bruges, når man har brug for at omtale den del af et foretagende, som et andet land kan beskatte. Dette indebærer, at det land, hvor aktiviteten foregår, har beskatningsretten til en del af foretagendets indkomst. Når begrebet "fast driftssted" bruges i interne danske regler, skal det som hovedregel fortolkes i overensstemmelse med modeloverenskomsten.
FIFO-princippet står for "first in, first out"-princippet. Det gælder for personer, der ikke driver næring med finansiering. Efter FIFO-princippet anses de først erhvervede fordringer for de først afståede, se nærmere kursgevinstlovens § 26, stk. 4. FIFO-princippet kan få betydning i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstloven.
Fonds- og foreningsbeskatning er reguleret i henholdsvis fondsbeskatningsloven og selskabsskatteloven.
Forbedringsudgifter er udgifter, der anvendes til at sætte et formuegode i bedre stand, end det var ved anskaffelsen (erhvervelsen af formuegodet). Sådanne udgifter kan i modsætning til vedligeholdelsesudgifter ikke fradrages, jf. selskabslovens § 6, stk. 1, litra e.
Forlods afskrivninger sker, hvor man kan få fradrag på sin skattepligtige indkomst, hvis man er ved at starte erhvervsvirksomhed.
Formue er alle skatteyderens aktiver og ejendele, herunder indkomstgrundlaget, hvorved forstås de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt, f.eks. forretningslokaler, driftsmidler, mv. Formuen er som udgangspunkt skatteopgørelsen uvedkommende og er ikke skattepligtig. I modsætning hertil står indkomsten, dvs. det afkast, som indkomstgrundlaget giver, som er skattepligtig.