Når skifteretten afsiger konkursdekret, udpeger retten samtidig en eller flere kuratorer, jf. konkurslovens § 107. En kurators opgave er at varetage boets interesser og sikre boets aktiver, således at kreditorers krav helt eller delvist kan fyldestgøres, jf. konkurslovens 110.
Syddansk Universitet
Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse
Modregning er en måde, hvorpå krav kan nedbringes eller helt bringes til ophør. Modregneren er betegnelsen for den, der ønsker at modregne, mens hovedmanden er den, der ønskes modregnet over for. Modregnerens krav betegnes modfordringen, mens hovedmandens krav mod modregneren betegnes hovedfordringen. Således kan modregneren modregne sit krav i det krav, som hovedmanden har på modregneren. En række nærmere betingelser skal være opfyldte, førend der kan ske modregning. Såfremt modfordringen og hovedfordringen udspringer af samme retsforhold, dvs. er konnekse, er der større adgang til at foretage modregning, end hvis fordringerne ikke udspringer af samme retsforhold. Modregning under konkurs- og rekonstruktionsbehandling kan som udgangspunkt ske, såfremt de obligationsretlige betingelser herfor er opfyldte, men der gælder dog en række insolvensretlige begrænsninger i adgangen til at modregne ikke-konnekse krav.
Ved omstødelse tilsidesættes en disposition eller handling, der er foretaget inden insolvensbehandlingens indledning[1]. Omstødelsesreglernes tidsfrister beregnes med udgangspunkt i fristdagen, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge denne med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt der kan ske omstødelse.
Konkurslovens omstødelsesregler findes i §§ 64-72 og § 74 og kan inddeles i objektive og subjektive omstødelsesregler. Ved de objektive omstødelsesregler, jf. konkurslovens §§ 64-71, kan omstødelse ske uagtet, at den begunstigede var i god tro, såfremt betingelserne i konkurslovens § 75 er opfyldt. Ved de subjektive omstødelsesregler, jf. konkurslovens §§ 72 og 74, er det en forudsætning, at den begunstigede har været i ond tro om dispositionen, og at betingelserne for omstødelse i konkurslovens § 76 er opfyldt.
Betingelser efter konkurslovens § 75:
- Der skal være lidt et tab for én eller flere kreditorer som følge af dispositionen
- Den begunstigede skal have opnået en berigelse
Betingelser efter konkurslovens § 76:
- Der skal være lidt et tab for én eller flere kreditorer
- Den begunstigede skal have været i ond tro om fristdagen/skyldnerens insolvens
[1] Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik: Kreditorerne 3. udgave s. 217.
Et pantebrev er et juridisk dokument, hvor kreditor (panthaver) får sikkerhed for sin fordring hos debitor (pantsætter). Pantebreve bruges ofte i forbindelse med køb af fast ejendom.
Almindeligt pantebrev
Et almindeligt pantebrev giver én bestemt navngiven kreditor eller flere i forening pantesikkerhed for debitors opfyldelse af én og kun denne underliggende fordring. Et almindeligt pantebrev skal tinglyses efter tinglysningslovens § 1.[1]
Skadesløsbrev
Et skadesløsbrev stilles til sikkerhed for én panthaver og flere fordringer. Det karakteristiske ved et skadesløsbrev er, at der kun er én panthaver, der kan få sikkerhed i skadesløsbrevet. Denne ene panthaver kan dog få sikkerhed for mere end én fordring, hvilket er fordelagtigt, da der dermed kun skal betales tinglysningsafgift én gang. Et skadesløsbrev skal tinglyses efter tinglysningslovens § 1.
Ejerpantebrev
Et ejerpantebrev er et proformadokument, hvor ejer af f.eks. en fast ejendom reserverer en plads i prioritetsordenen og underpantsætter denne plads til én eller flere kreditorer.
Ejerpantebrevet er det mest fleksible pantebrev, idet det kan indeholde flere fordringer og mere end én kreditor. Et ejerpantebrev skal tinglyses, jf. tinglysningslovens § 1, og de stiftede underpanterettigheder skal tinglyses, jf. tinglysningslovens § 1 a.[2]
[1] Mortensen, Peter: Sikkerhed i fast ejendom, 2. udgave, 2014, s. 26
[2] Mortensen, Peter: Sikkerhed i fast ejendom, 2. udgave, 2014
En rekonstruktions formål er at gøre skyldneren solvent igen. En rekonstruktionsbehandling indledes ved begæring herom fra enten skyldner selv eller en kreditor, konkurslovens § 11, stk. 1.
Skyldner bevarer under rekonstruktionsbehandlingen rådigheden over sine aktiver. Skyldner må dog ikke foretage væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens § 12, stk. 1.
Rekonstruktionen skal indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse, jf. konkurslovens § 10.
Tvangsakkord
En tvangsakkord kan indeholde en procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringer mod skyldner. En tvangsakkord kan tillige indeholde en udsættelse af betalingstiden for kreditors krav, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1.
Alle kreditorerne skal have samme akkorddividende, medmindre en kreditor har givet samtykke til at modtage mindre i dividende end de øvrige kreditorer, jf. konkurslovens § 10 c, stk. 1.
Virksomhedsoverdragelse
Virksomhedsoverdragelse skal ske til eje, hvormed erhverver bliver ejer af virksomheden. Der kan ske hel eller delvis overdragelse af skyldners virksomhed, jf. konkurslovens § 10 b, stk. 1.
En separatist er en fysisk eller juridisk person, der har ejendomsret til en genstand i konkursboets besiddelse, eller som har pant i skyldnerens fordringer mod tredjemand, håndpant eller tilbageholdsret i skyldners aktiver.
En servitut er en begrænset ret til at råde eller kræve en tilstand opretholdt på en fast ejendom. Retten tilkommer en anden end ejendommens ejer. Den fysiske eller juridiske person, som retten tilkommer, betegnes som servitut- eller påtaleberettiget. Servitutter over løsøre kan ikke stiftes.
Tilbageholdsretten, som også betegnes retentionsretten, er en ret for kreditor (retinenten) til at tilbageholde en genstand ejet af debitor, som retinenten har i sin besiddelse, indtil retinenten har fået sit krav fra debitor opfyldt. Lovlig udnyttelse af tilbageholdsretten forudsætter, at en række betingelser er opfyldte, herunder at der er en vis konneksitet mellem den tilbageholdte genstand og retinentens krav mod debitor. Dertil må retinenten ikke tilbageholde mere, end hvad der er tilstrækkeligt til at dække retinentens krav mod debitor.
Tinglysning er en offentlig registrering af en rettighed, der foretages med henblik på at opnå tredjemandsbeskyttelse. Rettigheder over fast ejendom tinglyses i Tingbogen, mens rettigheder over motorkøretøjer tinglyses i Bilbogen. I Personbogen tinglyses bl.a. virksomhedspantebreve og rettigheder over løsøre.
En tvangsakkord omfatter - i modsætning til frivillig akkord - også de kreditorer, der ikke har tiltrådt tvangsakkorden, jf. konkurslovens § 14 stk. 2. Det er alene muligt at opnå tvangsakkord under rekonstruktion.
En tvangsakkord kan indebære, at kravene mod skyldner nedsættes procentvist, at betalingstiden udsættes, eller at kravene bortfalder, jf. konkurslovens § 10 a stk. 1. Alle kreditorer, der er omfattet af tvangsakkorden, skal have samme akkorddividendeprocent, medmindre en kreditor har samtykket i at få mindre end de øvrige, jf. konkurslovens § 10 c.
Et selskab kan tvangsopløses efter selskabslovens regler, såfremt Erhvervsstyrelsen indgiver begæring herom. Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om, at et selskab skal tvangsopløses, såfremt selskabet ikke har indsendt den lovpligtige årsrapport, hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor, eller hvis en del af selskabets lovpligtige kapital er tabt, og ledelsen ikke træffer beslutninger om berigtigelse af kapitalforholdet. [1]
Modsat rekonstruktions- og konkursbehandling forudsætter tvangsopløsning ikke, at der foreligger insolvens hos selskabet.
[1] Schiøtz, Peter og Susanne Jakobsen: Konkursprocessen, 1. udgave, 2008, s. 191
Ved underpant bevarer pantsætteren rådigheden over den pantsatte genstand. Panthaveren får dermed ikke genstanden i sin besiddelse, som det er tilfældet ved håndpant.
Fast ejendom udgør et eksempel på noget, der kun kan underpantsættes.
Universalforfølgning angår - modsat individualforfølgning - en samlet håndtering af alle skyldners kreditorer. Universalforfølgning er det samme som insolvensbehandling. Insolvensbehandling forekommer i flere varianter; konkurs, rekonstruktion, gældsanering og insolvent dødsboskifte.
Vindikation indebærer, at den oprindeligt berettigede kræver en genstand udleveret fra den, der uberettiget har genstanden i sin besiddelse. Omdrejningspunktet for begrebet er navnlig fysiske genstande, men rettighedsobjektet behøver ikke at være en fysisk genstand, men kan f.eks. være en immateriel rettighed. Den oprindeligt berettigede kan også være indehaver af en begrænset ret, f.eks. en panteret. Vindikation er en betegnelse, der anvendes såvel i hjemmelskonflikter som i dobbeltsuccessioner.
Stiftelse af virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c er en måde, hvorpå indehaver af en erhvervsvirksomhed ved brug af skadesløsbrev eller ejerpantebrev kan underpantsætte en række aktiver. Aktivtyperne er udtømmende oplistet i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, således at aktiver, der ikke er nævnt, ikke kan være omfattet af virksomhedspantet. Pantet er flydende i den forstand, at der løbende efter pantets stiftelse kan indgå nye aktiver i pantet, og idet pantsætningen ikke er til hinder for, at aktiver, bortset for fordringer, udskilles som led i regelmæssig drift, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, 2. pkt.