Formueret II

Kaution betyder, at en tredjemand personligt hæfter for gælden overfor kreditor. Hvis A vil låne penge af B, kan B betinge lånet med, at en tredjemand stiller kaution. Dette betyder, at hvis A ikke på forfaldstidspunktet kan tilbagebetale lånet hæfter tredjemand, således at denne skal betale gælden til B. Personen, der stiller kautionen, kaldes kautionisten. Debitor i forholdet kan også kaldes hovedmanden eller hoveddebitor.

Selvskyldnerkaution

Kautionistens hæftelse bliver aktuel i det øjeblik, hvor hovedmanden misligholder sine forpligtelser - altså ikke betaler gælden på forfaldstidspunktet.

Simpel kaution

Kautionistens hæftelse bliver først aktuel, når kreditor har bevist eller dokumenteret, at hovedmanden ikke kan betale gælden. Denne form for kaution er den mindst byrdefulde for kautionisten, hvorfor denne antages at være den valgte kautionsform, medmindre andre fremgår

Tabskaution

Kautionisten hæfter alene for kreditors tab. Kautionisten hæfter først, når kreditor har dokumenteret, at hovedmanden ikke kan betale gælden. Tabskautionister hæfter først efter andre eventuelle kautionister, medmindre disse ligeledes er tabskautionister. Hvis der er stillet pant, hæfter tabskautionisten først efter pantet er realiseret.

Delkaution

Kautionisten hæfter alene for en bestemt del af kreditors tilgodehavende. F.eks. hvis A stiller kaution for de sidste kr. 100.000 af B's lån på kr. 500.000, og debitor på forfaldsdagen skylder kr. 500.000 hæfter kautionisten for kr. 100.000. Hvis debitor på forfaldsdagen kun skylder kr. 400.000, hæfter kautionisten ikke for noget længere, idet de sidste kr. 100.000 ikke længere skyldes.

Beløbsbegrænset kaution

Kautionisten hæfter for et bestemt beløb eller brøkdel af fordringen. Kautionisten hæfter for beløbet eller brøkdelen indenfor hele fordringen. Hvis debitor har tilbagebetalt noget af beløbet, hæfter kautionisten således stadig for beløbets størrelse inden for hele fordringen. F.eks. hvis A stiller kaution for kr. 100.000 for B's lån på kr. 500.000, og debitor tilbagebetaler kr. 100.000, hæfter kautionisten stadig for kr. 100.000 modsat ved delkaution. Hvis B har tilbagebetalt kr. 450.000, hæfter kautionisten selvfølgelig alene for de sidste kr. 50.000

Samkaution

Når to eller flere kautionister indestår for en fordrings betaling.

Kontrakaution

Når en kautionist forpligter sig over for en anden kautionist (denne kaldes hovedkautionisten). Tilfældet, hvor A (hovedkautionisten) er kautionist for B. C (kontrakautionisten) kautionerer over for A, i det tilfælde at A ikke kan betale gælden. C (kontrakautionisten) hæfter for, at A (hovedkautionisten) opfylder sin forpligtelse som kautionist over for B.

Efterkaution

Når en kautionist hæfter for en anden kautionists forpligtelse, men modsat kontrakautionist hæfter efterkautionisten over for kreditor, for at hovedkautionisten opfylder sin forpligtelse. Altså tilfældet, hvor A er kautionist for B's lån i banken. Banken kan få ekstra sikkerhed for, at A kan betale i tilfælde af, at B ikke kan, ved at kræve, at C kautionere overfor kreditor for, at A kan betale. Efterkaution er først aktuel, når der er taget stilling til hovedmanden og hovedkautionistens hæftelse. 

Konventionalbod er et på forhånd bestemt pengebeløb, som en part skal betale den anden part i forbindelse med eventuel misligholdelse af en aftale mellem parterne.

Kreditor er det juridiske begreb for den person, som debitor skylder til. Realkreditor er således køber af en ydelse eller genstand, og debitor skylder således denne person af udlevere realydelsen. Pengekreditor skyldes penge. Se eventuelt om debitor.

Et kreditorskifte er, når der i et skyldsforhold mellem en kreditor og en debitor indsættes en ny kreditor. Hvis A skylder B kr. 100, er A debitor, og B er kreditor. Hvis B ligeledes skylder C kr. 100, er B debitor i dette forhold, og C er kreditor. I et sådant tilfælde kan det være fordelsagtigt at foretage et kreditorskifte i forholdet mellem A og B. Dette gøres ved, at B overfører sin fordring mod A til C, således at C blive kreditor i forholdet mellem A og C, mens A forbliver debitor. Når B overdrager sin fordring mod A til C, sker der indfrielse i forholdet mellem B og C. Ved A's betaling til C sker der indfrielse i forholdet mellem A og C. Kreditorskifte påvirker ikke debitors retsstilling, hvorfor der kan ske kreditorskifte uden debitors samtykke. Kreditorskifte kan dog ikke ske uden samtykke fra den anden kreditor (i eksemplet ovenfor C), da det kan påvirke en kreditors retsstilling, hvem der skal betale til denne, idet dette bygger på debitors vilje og evne til at betale. Overdragelsen af fordringen kan ske helt eller delvist, og der kan både ske overdragelse til eje eller overdragelse til sikkerhed (pantsætning).

Et almindeligt obligationsretligt princip om at en aftalepart skal tage rimeligt hensyn til medkontrahentens interesser.

A køber bøger af B til en værdi af kr. 10.000. A skylder således B kr. 10.000. F.eks. kan B købe glas af A til en værdi af kr. 5.000. eller låne kr. 5.000 af A. I begge disse tilfælde skylder B kr. 5.000 til A. I sådanne tilfælde vil det være mest naturligt, at A og B foretager modregning, således at A kun skal betale kr. 5.000 (kr. 10.000 - kr. 5.000) til B. Begge parter kan ensidigt beslutte at foretage modregning, hvis en række betingelser er opfyldt. Dette kaldes tvungen modregning. Der kan endvidere ske modregning, hvis det er aftalt, følger af branchekutyme eller er reguleret ved lov. Erklæring om modregning har tilbagevirkende kraft, hvilket vil sige, at spørgsmålet, om, hvorvidt der kan foretages modregning, afgøres på det tidspunkt, hvor fordringen var udjævnelige og forfaldne, jf. UFR 1945.1064 H. Ved modregning ophører parternes mellemværende helt eller delvist, idet parterne henholdsvist frigøres fra deres gæld helt eller delvist, henholdsvis helt eller delvist bliver fyldestgjort for deres tilgodehavende. Modregning kan anvendes på pengefordringer, samt andre fordringer. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før der kan ske modregning.

Modregneren: den person der vil modregne / Hovedmanden: den person modregneren vil modregne over for.

Modfordringen: modregnerens tilgodehavende / Hovedfordringen: hovedmandens tilgodehavende. 

Betingelsernes definition

-      Udjævnelige fordringer:

For det første betyder dette, at hovedfordringen og modfordringen efter deres art skal kunne udligne/opfylde hinanden. Pengekrav vil som oftest være udjævnelige (bemærk her, at der ikke kan ske modregning i øremærkede beløb, f.eks. en børneopsparing eller andet beløb der er øremærket et bestemt formål). Denne betingelse betyder, at hvis A skylder B kr. 300, kan A ikke vælge at indfri denne gæld ved at give B kartofler til en værdi af kr. 300. Modregningen skal i sådan tilfælde ske ved en anden pengefordring. Modregning kan ske, selv om fordringerne ikke er lige store, i det omfang fordringerne er delelig, hvilket pengefordringer altid vil være.

-      Afviklingsmodne fordringer:

Modregneren kan ikke modregne over for hovedmanden, før fordringens frigørelsestid er indtrådt, og omvendt kan hovedmanden ikke modregne, før hans fordring er forfaldet til betaling.

-      Gensidige fordringer:

Gensidighed betyder, at der som udgangspunkt alene kan ske modregning, hvis den ene part er debitor efter den ene fordring og kreditor efter den anden fordring.

-      Retskraftige modfordringer:

Modregnerens fordring skal være retskraftig, hvilket vil sige, at hovedmanden skal være retlig forpligtet til at opfylde fordringen. Hovedmanden er f.eks. ikke retlig forpligtet, hvis modregners krav er forældet, hvis der alene er tale om en moralsk forpligtelse, eller hvis aftalen er i strid med loven.

-      Omtvistede fordringer:

Det er et krav, at modkravet har en tilstrækkelig klarhed, eller at der foreligger nogenlunde sikkerhed for, at modregner har et krav, der kan gennemføres over for hovedmanden.

-      Modregnerens erklæringsafgivelse:

Det er en betingelse for tvungen modregning, at der afgives en modregningserklæring over for hovedmanden. Dette gælder for ikke-konnekse fordringer, samt principielt for konnekse fordringer. I forhold til konnekse krav må det dog bemærkes, at når modregningserklæringen er afgivet, har modregningen tilbagevirkende kraft.

Det må bemærkes, at visse forhold kan begrænse eller udvide adgangen til modregning. Ved konnekse fordringer er adgangen til modregning udvidet, idet kravene om retskraftighed og gensidighed ikke fastholdes fuldt ud. Konnekse fordringer vil sige fordringer, der udspringer fra samme retsforhold. 

Hvis en kontrahent indrømmes den negative kontraktsinteresse, stilles denne som, om kontrakten aldrig var indgået. Kontrahenten kan således alene opnå erstatning for udgifter, denne har haft i forbindelse med indgåelse af kontrakten, men ikke for hvad kontrahenten ville have fået, hvis kontrakten var behørigt opfyldt. Se eventuelt om positiv opfyldelsesinteresse.

Hvis en kontrahent indrømmes positiv opfyldelsesinteresse, stilles denne som om, kontrakten var blevet behørigt opfyldt. Det er et krav, at der er et ansvarsgrundlag, og betingelserne for erstatning skal være opfyldt. Se eventuelt om negativ kontraktsinteresse.

Regres

Hvis en sælger (S1) af en genstand skal betale erstatning til sin køber for en mangel på genstanden, der eksisterede, allerede da sælger købte genstanden af sin sælger (S2), kan sælger (S1) rette krav mod sin sælger (S2), for hvad han måtte betale til sin køber.

Direkte krav/springende regres

Regres skal som udgangspunkt ske i hvert omsætningsled, idet kontrakter normalt kun skaber ret og pligt for medkontrahenterne. Der er dog en undtagelse til dette, nemlig springende regres. Hvis A sælger en genstand til B, som sælger den videre til C, som opdager en mangel på genstanden, men C ikke kan rette krav mod B, fordi denne er gået konkurs, forsvundet, eller er død kan der, hvis visse betingelser er opfyldt, ske springende regres. Dette betyder, at C kan rette sit krav direkte mod A, hvis manglen var til stede på genstanden, allerede da A solgte genstanden til B. Altså springes mellemleddet B over. 

Morarente

Morarente er en rente, der betales efter indtrådt forsinkelse, altså hvis der ikke er sket levering af en pengefordring efter forfaldsdagen. Hvis en forfaldsdag er fastsat i forvejen, altså fastsat ved aftalens indgåelse eller på et senere tidspunkt, og der ikke sker levering af en pengefordring til forfaldsdagen, kan kreditor kræve morarente (forsinkelsesrente) af pengefordringen. Hvis forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen, skal debitor først betale morarenter, når der er gået 1 måned efter den dag, kreditor har fremsat krav om betaling.

Kreditrente

Kreditrente er en rente der, hvis aftalt, følger af handelsbrug eller af sædvane, betales frem til forfaldsdagen.

Rentes rente

Når der fastsættes en rentesats, angives også en bestemt periode. Dette er, hvad renteloven kalder "årlig rente". Det kaldes rentes rente, når de påløbende renter ved udgangen af perioden lægges til gælden og forrentes sammen med denne. Debitor er ikke, medmindre andet er hjemlet i aftale eller sædvane, pligtig til at svare rente af fordringen med tillæg af, en for det eller de forløbende år, tilskrevet rente. Kreditor kan derfor alene kræve rentes rente, hvis dette har hjemmel i aftalen eller sædvane. 

Resultatforpligtelse er, når en kontraktpart har pligt til at frembringe et vist resultat for at opfylde kontrakten. I sådan tilfælde har debitor ikke krav på vederlag, medmindre resultatet opnås. Se eventuelt om indsatsforpligtelse.

Retentionsretten er retten til at opretholde besiddelsen af en ydelse, som en anden i kraft af en kontrakt har krav på at få udleveret, indtil visse betingelser er opfyldt, f.eks. indtil modparten overdrager modydelsen. Det er en betingelse for retention, at den, der tilbageholder genstanden, gør det lovligt, samt at tilbageholdelsen og kravet mod den, der ønsker genstanden udleveret, udspringer fra det samme retsforhold. Der er mulighed for retention i både gensidig bebyrdende retsforhold, hvor en genstand overdrages til eje, f.eks. køb, og i kontrakter hvor genstanden ikke overdrages til eje, f.eks. reparation. 

Ved misligholdelse af en kontrakt, er den der er ansvarlig for misligholdelsen af kontrakten, forpligtet til at yde erstatning til den anden part. I vurderingen af denne erstatning må det vurderes, om dele af de tabte værdier kunne have været undgået. Kreditor kan ikke få erstatning for tab, han havde kunne undgå, f.eks. ved at foretage et nyt køb frem for at forholde sig passivt. Det er i obligationsretten et almindeligt ønske at begrænse tabet af værdier. 

Der er tale om en udviklingsskade, hvis en skade ikke forelå på tidspunktet for produktets produktion, men senere indtræder. F.eks. hvis materialerne til et produkt på tidspunktet for anvendelse ansås for værende egnede, men som senere viser sig at være uegnet. Skaden forelå således ikke på tidspunktet for produktets udvikling, og man kunne ikke på tidspunktet for produktionen have forudset, at materialerne ville lede til skade senere.

Vindikation er en betegnelse for den situation, hvor en genstand, der er blevet frataget fra sin retmæssige ejer, bringes tilbage til denne. Se eventuelt om ekstinktion. 

I tilfælde af misligholdelse af en kontrakt, hvor misligholdelsesbeføjelserne vil lede til uforholdsmæssig spild af værdier, kan domstolene vige tilbage fra misligholdelsessanktionerne. Dette er baseret på det gennemgående tema i obligationsretten om, at man ønsker at bevare værdier. Udgangspunktet er dog altid, at værdispildsbetragtningen ikke uden videre vil lede til lempelse af de kontraktsforpligtelser, som en part har påtaget sig, medmindre særlige undskyldende omstændigheder finder sted i aftalen.